En som Hodder

endt sine dage som slimet mexicaner, der havde

Somme tider ventede faderen med at gå i seng, så han og Hodder kunne spise morgenmad sammen, men for det meste var han så træt, at han bare tumlede omkuld.

Og barnet, som har løbet
sig træt i dagens muntre leg
det er nu stille krøbet
ind under hjulets eg
dér høres dette skarpe knald
fra vognens fjæl mod sandet
af ørentvistens fald

Det skulle da lige være et næsehår, mumlede Hodder

– Det er der, du kan fornemme deres blod, deres sved og deres tårer og få løse tænder, tandbeskyttere og næsehår i hovedet. Er det ikke vidunderligt, Hodder?
– Mine ord om igen, Lola, mumlede Hodder og tog hende i hånden

et hændte en nat, at der kom en fe til en ganske almindelig dreng ved navn Hodder.

Feen sagde til Hodder, at han var udvalgt og Hodder, som ikke før havde fået at vide, han var udvalgt og som aldrig havde set en fe, satte sig op i sengen, gned øjnene og spurgte stilfærdigt, om der mon ikke var tale om en misforståelse?

Feen svarede med en stemme, som var dæmpet og dog fast,

med at hyle ned gennem porten og om i gården.
– Mon ikke, mumlede Hodder og lagde armen tilbage. Derpå kastede han alt

Bagefter foldede han brevet til Guambilua til en papirflyver og åbnede vinduet.

han brevet til Guambilua til en

stormede udenfor. Hodder fik helt ondt af sin far, der måtte have store problemer med plakaterne i den hårde blæst.
– Halløj, du mægtige orkan, råbte Hodder, – her kommer