Ole Lund Kirkegaard

Gummi-Tarzan

    mettethranealıntı yaptı6 ay önce
    det kan du lige tro, d
    mettethranealıntı yaptı6 ay önce
    o, det kan du lige tro, de gør,“ sagde Ivan
    mettethranealıntı yaptı6 ay önce
    Jeg kunne ønske mig 100 kroner, tænkte han. Eller 1.000 kroner – eller
    Susanne Keller Petersenalıntı yaptı7 ay önce
    10. – sidste og lille – afsnit

    Den næste morgen løb Ivan Olsen ned til åen – lige så snart det var blevet lyst.

    Men den gamle kone og hendes campingvogn var borte.

    Der var kun en lille sort plet i græsset, der hvor ildstedet havde været.

    „Nå,“ tænkte Ivan Olsen og sukkede dybt. „Så kan jeg vist ikke ønske mig noget godt i dag.“

    Og det fik Ivan Olsen så sandelig ret i.

    For hør nu bare:

    Klokken ni faldt han ned fra bukken og fik næseblod.

    Klokken ti blev han låst inde på et af skolens lokummer.

    Klokken elleve fik han en ordentlig gang buksevand af alle de store drenge.

    Og da han kom hjem fra skole, havde hans far – hr. Olsen – købt sig en ny Tarzanbog.

    Tarzan vender tilbage, hed den.

    „Her,“ sagde hans far og prikkede i bogen med pegefingeren. „Her skal du bare se.“

    „Ja,“ sagde Ivan Olsen og sukkede.

    „Det skal jeg vel …“
    MCPalıntı yaptıgeçen yıl
    Ivan.
    Den gamle kone nikkede.
    „Netop,“ sagde hun. „Sådan
    Charlotte Lykke Larsenalıntı yaptıgeçen yıl
    „Nej,“ råbte han – men denne gang slog han ikke i bogen. „Tarzan er stor og ædel – og du, min søn – skal være lige så stor og ædel som ham.“
    „Fy, for pokker,“ mumlede Ivan. „Hvordan blir jeg det?“
    „Jahh,“ sagde hans far og så lidt mere venlig ud. „Først må du lære at klatre i træer.“

    „Det tør jeg ikke,“ sagde Ivan. „Jeg falder ned og får næseblod.“
    „Sludder,“ sagde hans far. „Sådan en stor dreng som dig skulle nok kunne lære at svinge sig fra gren til gren.“
    „Ja, men jeg har overhovedet ikke lyst til at svinge mig fra gren til gren,“ sagde Ivan Olsen.
    Kasper Kragelund Ravnalıntı yaptıgeçen yıl
    de.
    „Jeg kunne godt tænke mig at lære at spille fodbold,“ sagde Ivan.
    „Kan du takle?“ spurgte en høj, tynd dreng.
    „Æhh, hva’?“ sagde Ivan – for han anede ikke, hvad takle var for noget.
    „Kan du score?“ spurgte en anden dreng.
    „Æhh,“ sagde Ivan Olsen. „Score …“
    „Ha,“ sagde drengene. „Du har vist ikke ret meget forstand på fodbold, hva’?“
    „Næhh,“ sagde Ivan Olsen.
    „Nå, men lad ham bare prøve,“ sagde den lange, tynde dreng. „Lad os se, hva’ ham Gummi-Tarzan duer til.“
    „Ja,“ sagde nogle af de andre drenge. „Spark til bolden der, bette mand.“
    Bolden lå i græsset foran drengene.
    „Ta’ tilløb,“ sagde nogen af dem.
    Ivan Olsen tog et ordentligt tilløb på en syv-otte meter, løb hen mod bolden og sparkede, alt hvad han kunne.
    Henriette Lykke Holstalıntı yaptı2 yıl önce
    Fra toppen af den stejle gade kunne Ivan se, at gaden endte i en lang badebro, og han kunne se, at der stod to lystfiskere på broen med deres lange fiskestænger.
    Henriette Lykke Holstalıntı yaptı2 yıl önce
    „Hvordan blir jeg det?“
    „Jahh,“ sagde hans far og så lidt mere venlig ud. „Først må du lære at klatre i træer
    Henriette Lykke Holstalıntı yaptı2 yıl önce
    venlig ud. „Først må du lære at klatre i træer.“

    „Det tør jeg ikke,“ sagde Ivan. „Jeg falder ned og får næseblod.“
    „Sludder,“ sagde hans far. „Sådan en stor dreng som dig skulle nok kunne lære at svinge sig fra gren til gren.“
    „Ja, men jeg har overhovedet ikke lyst til at svinge mig fra gren til gren,“ sagde Ivan Olsen. „Jeg har kun lyst til at være i fred.“
    „Hæ,“ sagde hans far og så meget stolt ud. „Det er nu noget
    Anna Seeberg Braunalıntı yaptı2 yıl önce
    pigerne bold og dansede til musik.
    Men drengene dansede
fb2epub
Dosyalarınızı sürükleyin ve bırakın (bir kerede en fazla 5 tane)