2008. Natten mellem den 31. august og den 1. september begår elleve mennesker selvmord i en lille by i det fattige og yderst isolerede Østgrønland. Selvmordene breder sig som en epidemi og på tværs af alder, køn og samfundslag. Tilsyneladende er der ingen forbindelse mellem dem, kun enkelte af de døde kendte hinanden. Alligevel må den udenforstående spørge sig selv, om der ikke er en sammenhæng – en skjult forklaring.
En nat i Grønland fortæller historien om elleve mennesker og deres sidste timer, om hvorfor der denne nat skete det, der skete. Romanen er også en fortælling om Grønland, dette ekstremernes land, med sin kulde og ensomhed og samtidig så megen livgivende magi.
Citat fra bogen:
"Epidemien nåede sit højdepunkt i sensommeren på tærsklen til efterår. De elleve selvmord skete inden for fem timer natten mellem fredag og lørdag uden at være varslet, bebudet eller aftalt. Døden bredte sig som pesten, ofrene så ud til at have smittet hinanden alene ved en berøring eller et blik − bagefter talte man om en sygdom."
Pressen skrev:
"Vi har et mysterium i centrum, men genialt nok forsøger bogen ikke at løse det, i stedet portrætteres mysteriet som mysterium. Det vækker mindelser om kultserien Twin Peaks; vist er der mord, der skal opklares, men forklaringerne er uforklarlige ugler i mosen, ånder i skoven og betændte familieforhold [...] Nogle steder pisker Kim en stilistisk snestorm op, så flippede naturbilleder helt skygger for fortællingen, andre skriver hun med en næsten woolfsk følsomhed, hvor naturen genfindes i menneskets undrende, selvundersøgende sind..."
- Linea Maja Ernst, Information
