Katinka kommer ofte til at grine under sex, men øver sig i at være tilgivende over for sig selv. Det er jo bare sex, og det må gerne være sjovt og grimt og mærkeligt. Freja har hele sit voksenliv været kendt som hende, der faldt ned fra en altan og fik en hjerneskade, men nu vil hun vise verden, at hun er mere end sin ulykke. For eksempel er hun også non-monogam og sætter med sit besøg i Sexpanelet fokus på at date flere på samme tid! Og så bakser Søren stadig med at finde ud af, hvad en twink - altså en ung, glat homoseksuel mand - gør, når han går på “pension” (aka bliver far og nærmer sig de 40)?!
Sexpanelet giver selvfølgelig også deres bedste råd til lytterne, som har skrevet ind med deres dilemmaer. En lytter beder om hjælp til at tackle ubehaget over, at hendes kæreste ser porno. En anden lytter føler sig omklamret af sin kærestes evige lyst til sex og spørger, om der mon er andre, som kan relatere til at være dén med mindre lyst i parforholdet? Og så hører vi fra en lytter, der har fundet glæden i swingerklubben, men som ikke ved, hvordan hun skal håndtere sine monogame venners manglende forståelse for hendes livsvalg.
Lyt med, når Sexpanelet tager temperaturen på danskernes pornovaner, debatterer de til tider svære grænser i parforholdet og deler ud af deres personlige erfaringer med kærlighed, sex og dating. Som noget nyt introducerer vi i dette afsnit desuden for første gang en musikquiz med nogle af tidens mest lumre hits i tvivlsomme danske oversættelser som optakt til brevkassen - glæd dig!
Har du et dilemma, som Sexpanelet skal tage op? Så kan du skrive anonymt til os her:
https://bit.ly/sexpanelet
Ugens sexpanel: Katinka Bjerregaard, Søren Juliussen og Freja (aka frojathedane)
Redaktør: Christian Bennetsen
Idé, klip og tilrettelæggelse: Emma Libner
Musik: Fewtile - Heat
Coverbillede: Malene Nelting
Grafik: Helga Askehave
SEXPANELET
Hvordan sexter man uden at krumme tæer? Hvad stiller man op, hvis naboens sexliv forstyrrer ens nattesøvn? Og er der overhovedet håb forude, hvis det viser sig, at cutien fra Tinder ikke kan finde klitten?!
I Sexpanelet får du svar på de største og mindste spørgsmål og dilemmaer fra sengekanten, når Emma Libner hver uge inviterer tre gæster i studiet til en snak om alt det klodsede, skæve og mindre sexede, som kan opstå i soveværelset og i Tinder-indbakken.
Lyt med, når Sexpanelet deler sjove anekdoter og tvivlsomme råd om alt fra dating til dirty talk!
Emma Libner (f. 1994) er uddannet journalist og cand.mag. i Kultur og Formidling, og driver instagramprofilen @kh_underlivet.
Hun er vært på podcastserien 'Kh Underlivet' og forfatter til bogen med samme navn. Derudover holder hun foredrag og rådgiver virksomheder om, hvordan de bedst imødekommer menstruerende personer i deres produktudvikling og forretningspraksis.