da
Ses
Henrik Nilaus

Slip køterne fri

Uygulamada dinle
»Bed! Den bed sgu da ikke. Når den bider, knuser dens kæber dine knogler. Det er kun et lille ord fra min side. Er du med?«
Jeg trak hurtigt cyklen forbi ham og sprang op på den.
»Husk pengene i morgen,« råbte han efter mig. »Så de ikke bider dig. Bider rigtigt!«
– Citat fra bogen.
Da Johan flytter ind i nabohuset begynder Kalle at få problemer. Johan har to bidske kamphunde og et voldsomt temperament, og han udser sig Kalle som sit nye mobbeoffer. Hver eftermiddag afskærer han Kalles vej hjem fra skole og truer med at pudse hundene på ham, hvis ikke Kalle gør, som han får besked på.
Ingen lytter, når Kalle fortæller om afpresningen, og efterhånden som truslerne bliver værre, indser han, at han må tage kampen op alene.
Slip køterne fri er en barsk historie om afpresning, om mobning, om at føle sig alene og magtesløs – og om hævn.
Slip køterne fri indgår i forlagets Zoom serie. Stærke ungdomsbøger, der er lette at læse.

Pressen skriver:
»Slip køterne fri er en letlæst roman, og så er det lidt af en gyser. Det er en uhyggeligt spændende og tragisk fortælling […]«
– Birte Strandby, Bogvægten
»Velskrevet, spændende og barsk, letlæst bog om mobning.«
– Torben Wilhelmsen, Lektør
»Det er en velskrevet bog, der fortæller noget om, hvor galt det kan gå, når mobning får lov at udvikle sig, uden der rigtigt er nogle, som griber ind. Jeg kan virkelig anbefale bogen, som jeg også finder kunne være et godt valg som klasselæsning i skolen.«
**** – Ulla Weishaupt, Bogrummet.dk

»En letlæst, velskreven og tankevækkende, grum historie!«
– Kent Poulsen, Børn & Bøger
2:48:46
Yayımcı
Gyldendal
Yayınlanma yılı
2022
Bunu zaten okudunuz mu? Bunun hakkında ne düşünüyorsunuz?
👍👎
fb2epub
Dosyalarınızı sürükleyin ve bırakın (bir kerede en fazla 5 tane)