Skindet på næsen er en fortælling om svigt, savn og misundelse mellem to veninder fra en generation, der er vokset op i en virkelighed, hvor markedet bliver øverste instans.


Karen kæmper for at få råd til at betale lånet i sin andelsbolig. Indtægterne fra freelanceopgaverne er ophørt, og for at få enderne til at mødes lejer hun ud på Airbnb, men hun mangler et sted at opholde sig, når der er gæster i lejligheden med altan.


En sommernat synes alle muligheder opbrugt, bankkontoen er tom, andelsboligforeningen truer med at smide hende ud, og Karen må med stigende desperation erkende, at hun skal tilbringe natten på en bænk på Frederiksberg Allé. Men så bipper mobilen med en besked fra Louise, som Karen i årevis har forsøgt at undgå. Louises mand, Nis, har netop forladt hende og deres tre børn, og nu har hun brug for en ven. Louise tilbyder Karen en nøgle til sin store lejlighed på Indre Nørrebro, som de to barndomsvenner fra Vestjylland i 1989 overtog på lige fod – eller hvordan var det nu, det var?


Langsomt overtager Karen mere og mere af husholdningen i Louises hjem, og pludselig kan hun se en ny fremtid for sig, da muligheden for at genindtage sin plads og dele lejligheden med Louise dukker op. Men er det også sådan, Louise ønsker, at tingene udvikler sig?


Skindet på næsen er Lisbet Kjær Johansens debutroman.
Bu sesli kitap şu anda mevcut değil
4:13:56
Telif hakkı sahibi
Politikens Forlag
Yayınlanma yılı
2024
Bunu zaten okudunuz mu? Bunun hakkında ne düşünüyorsunuz?
👍👎
fb2epub
Dosyalarınızı sürükleyin ve bırakın (bir kerede en fazla 5 tane)