Et forsvundet skuespil af Shakespeare …
En morder, der iscenesætter sine mord som i dramatikerens mesterværker …
Et desperat kapløb for at finde en uvurderlig litterær skat og forblive i live …

Kate Stanley har lagt sit liv som universitetsprofessor bag sig og er i færd med at instruere Hamlet på Globe teatret i London. En aften under prøverne opsøges hun af sin tidligere mentor Roz, der hævder at have gjort en storslået opdagelse. Hun betror Kate en mystisk æske med en victoriansk sørgebroche, som peger mod afdækningen af en fantastisk hemmelighed med Shakespeare i centrum. Modstræbende tager Kate imod æsken med Roz' formaning om, at når først æsken åbnes, må sporet følges til ende.

Samme aften står Globe i brand, og mellem brandskaderne bliver et lig fundet - Roz er blevet myrdet på samme måde som Hamlets far. En morder er nu i hælene på Kate, og i en hæsblæsende jagt for at nå målet først føres hun fra Harvards støvede krinkelkroge til et katolsk præsteseminar i Spanien, og fra Shakespeares gravsted i Stratford til forladte mineskakter i Det Vilde Vesten. Stemmer fra fortiden bringes til live, og intriger mellem stærke elizabethanske adelsfamilier, ukendte breve og kodede bibelvers bliver del af det komplicerede net af forbindelser, der leder Kate frem mod gådens løsning. Som det endelige mål står opklaringen af en af verdenshistoriens største litterære hemmeligheder, men den truer med at koste Kate dyrt …

»Et indviklet plot, der er Da Vinci mysteriet værdigt, dominerer denne veloplagte debutroman fra Carrell. (…)
Fra Shakespeare-konferencer til forladte mineskakter, fra fortiden til nutiden, denne åndfulde og actionfyldte roman leverer konstant spænding.« - Publishers Weekly

Copyright © Jennifer Lee Carrell, 2007
Oversat af Michael Krefeld fra Interred with their Bones

William Shakespeare, krimi, skuespil, teater, 1600-1699, 2000-2009
Bu sesli kitap şu anda mevcut değil
15:43:17
Telif hakkı sahibi
Lytteratur
Yayımcı
Lytteratur
Yayınlanma yılı
2014
Bunu zaten okudunuz mu? Bunun hakkında ne düşünüyorsunuz?
👍👎
fb2epub
Dosyalarınızı sürükleyin ve bırakın (bir kerede en fazla 5 tane)