” - Hvorfor skulle jeg dog holde op med at være fra min lille by? Det må I skam ikke vente. Du er ordentlig blevet stor på det, min lille tøs, fordi du vil bo i Paris, nu da du er gift. Jeg må le, når jeg ser, hvor alle parisere er vigtige af at bo i Paris, de rigtige, fordi de synes, det er det samme som et adelsbrev, de andre fordi de mener, de er rykket op i en højere klasse. Hvad det angår, så kunne jeg prale af, at min mor er født på Boulevard Bonne-Nouvelle!”
Sido var det kælenavn, Colette og resten af hendes familie kaldte hendes mor. Bogen tegner et interessant portræt af denne skønne kvinde, der både var provinsiel og videnbegærlig, kærlig og selvstændig. ”Sido” er skrevet som roman, men er direkte baseret på Colettes egen barndom og minder om sin familie. Bogen giver et interessant indblik i livet på landet i Frankrig i anden halvdel af 1800-tallet. Den udkom første gang i 1929.
Sidonie-Gabrielle Colette (1873-1954) var en fransk forfatter, der skrev et væld af anmelderroste romaner og skuespil under pseudonymet Colette. På trods af sit skandaløse privatliv med affærer med både mænd og kvinder og tilmed sin egen stedsøn var Colette en af Frankrigs største forfattere. Hun var officer i Æreslegionen og var den første kvinde i Frankrig, der fik en statsbegravelse. Hun debuterede som forfatter i 1900, men slog først for alvor igennem i 1920 med romanen ”Chéri”. Hendes roman ”Gigi” fra 1945 blev senere filmatiseret af Vincente Minnelli.
Bu sesli kitap şu anda mevcut değil
1:51:56
Telif hakkı sahibi
Lindhardt og Ringhof
Yayınlanma yılı
2024
Bunu zaten okudunuz mu? Bunun hakkında ne düşünüyorsunuz?
👍👎
fb2epub
Dosyalarınızı sürükleyin ve bırakın (bir kerede en fazla 5 tane)