Joachim Mrugowsky blev hængt i silende regnvejr 2. Juni 1948. I Nürnberg. Hans kone, Ursula hentede hans efterladenskaber i en papkasse fra fængslet, der bl.a. indeholdt mandens Erkenntnisse eines reichen Lebens, og tog med sporvognen hjem til de fire børn – uden at fortælle, hvad der var sket med deres far.
Joachim Mrugowsky blev af sejrherrerne anklaget for at have begået to eller tre i grunden nye forbrydelser: forbrydelse mod menneskeheden, medlemskab af en kriminel organisation og krigsforbrydelser. Og så blev han godt og grundigt glemt. Lige indtil 2021, hvor der udkom en større bog om plettyfus i nazitiden. Og hvor Mrugowsky omtales og optales, for plettyfus var Mrugowskys felt.
Han var forsker og havde viet sit liv til at forske i sygdommen, der havde taget titusinder af tyske soldaters helbred og liv. Han havde arbejdet på at udvikle vacciner imod den frygtede sygdom, bl.a. ud fra nogle geo-medinske betragtningsmåder, som flugtede fint med det tredje riges overordnede ideologi. Og siden 1936 tog han klar afstand til nazismen – også overfor sin overordnede, Himmler.
Han blev som nævnt hængt. Efterkrigstidens Europa konstitueres således af en række dødsdomme, som amerikanerne foretager, ud fra lex americana, hvorefter dødsdomme fordømmes af dem, der dømte til døden i deres forsvar for menneskerettigheder, der fordømmer dødsstraf.
En speget affære!
