Mine lyriske jeg-personer har været på besøg de mærkeligste steder, og iagttagelser er siden komprimeret, til tider karikeret, til tider tilsat en ironisk eller humoristisk tone. Min ambition er ubeskedent, at lyrikken når ud over ungdommens åbenhed og forbereder os inden næste dom, alderdommen. To ”domme”, hvorimellem livet skal rummes og leves med så få fordomme som muligt.
Verden er, tror jeg, på vej mod et bedre sted og større bevidsthed i løbet af de næste 2-300 år. Undervejs er tempoet accelereret, hvor overskrifter skifter i turbofart. Håbet er, vi giver os tid til refleksion undervejs over, hvor vi kom fra, søger indsigt i, hvor vi skal hen, og kan grine undervejs.
Spor af sorg. Skal vi lade som ingenting? Dykke lidt ned og kigge på dem eller haste videre? Det bestemmer læseren.
Så kære læser! Jeg har lukket et af mine ”børn” ud af buret. Mit ejerskab og forældrepligter svinder ind nu, hvor de nu skal leve deres eget liv i din tolkning.
