Jens Anker Jørgensen

Ser man på udviklingen frem til nutidens Danmark, er det tydeligt, at det stort set er lykkedes stat og kirke at nedkæmpe slægtsmoralen og erstatte den med en mere almen samfundsmoral. Den udvikling har imidlertid ikke fundet sted overalt i verden, og de moderne folkevandringer i slutningen af forrige århundrede har bragt store befolkningsgrupper til Danmark, hos hvem forestillingerne om slægt, ære og hævn er meget stærke, og hvor konflikter ofte søges løst inden for slægtens lukkede verden

Ser man på udviklingen frem til nutidens Danmark, er det tydeligt, at det stort set er lykkedes stat og kirke at nedkæmpe slægtsmoralen og erstatte den med en mere almen samfundsmoral. Den udvikling har imidlertid ikke fundet sted overalt i verden, og de moderne folkevandringer i slutningen af forrige århundrede har bragt store befolkningsgrupper til Danmark, hos hvem forestillingerne om slægt, ære og hævn er meget stærke, og hvor konflikter ofte søges løst inden for slægtens lukkede verden

Viserne introducerer således et tema, der siden kommer til at fylde meget i litteraturen, nemlig det individuelle kærlighedsvalg, der indtil videre er noget, som skaber konflikt.

Som det vil fremgå af resten af denne bog fører udviklingen i europæisk kulturhistorie med renæssance, oplysningstid, romantik og ungdomsoprør til, at den tænkemåde, man finder i frændernes råd, fortrænges og højst overlever i fyrstehuse og ægteskabsbureauer. Kærligheden overvinder alt. I nyeste tid er der imidlertid sket det, at Norden med de moderne folkevandringer er blevet hjemsted for store befolkningsgrupper fra områder, hvor den kulturhistoriske udvikling har været en anden. Her er slægtsviljen fortsat højeste lov, og den formuleres stadig af frændernes råd. Begreber som arrangeret ægteskab og tvangsægteskab har fået fornyet aktualitet i Norden, og sanktionerne mod afvigere er til tider endnu stærkere i de nye samfundsenklaver, end de var i folkevisens samfund.