Marcia Willett

„Drik ud, så går vi.“
Henry sætter sig ned på kanten af en krukke uden for gårdbutikken for at læse Mayas besked. Han er ked af at skulle sige farvel til hende, men hun har vist ham, at hun håber, at de kan blive ved med at være venner. Hun har givet ham sit nummer, selvom hun også har været omhyggelig med at vise ham, at det ikke er seriøst ment på den måde. Det forstår han godt. Hun er meget ung, og hun har ingen familie her i landet for tiden, men hun er meget selvsikker, kan klare sig selv, og det har han kun respekt for. Han har sagt ja til at holde kontakten uden at lyde for ivrig. Leo skal måske til Oxford for at se hendes hus og det sted, hvor Alices aske er spredt, og det er blevet foreslået, at Henry skulle tage med, men Henry har et andet forslag. Det er jo ikke, fordi han ikke vil tage med Leo – som har mere end antydet, at han gerne vil have ham med – men han synes, at de er nået til et punkt, hvor han gerne vil fjerne den fornemmelse af, at deres møde er arrangeret af eller skal godkendes af de gamle. Han er godt klar over, at det er kommet bag på ham, hvor tiltrukket han er af Maya, og det er vigtigt, at han ikke lader det løbe af med sig. Måske vil et besøg i Cambridge, når efterårssemesteret skal til at begynde, være et godt træk, men nu bliver han ansporet af den sms, hun har sendt ham, hvor hun skriver, at det var dejligt at møde ham efterfulgt af flere emojis – et tog, en kuffert – som skal fortælle, at hun er på vej hjemad.
Han overvejer grundigt, hvad han skal svare, men han beslutter sig til sidst for ikke at risikere for meget og skriver blot:
God tur hjem!
Det begynder at gå op for ham, hvor kompliceret det kan være i et forhold.
Maya er meget stille på bilturen hen til togstationen, og Leo skæver indimellem til hende, mens han overvejer, om han skal bryde tavsheden. Men det bliver hende, der pludselig taler. Det kommer helt bag på ham.
„Der er noget, jeg har tænkt på, Leo,“ siger hun og ser stift ligeud. „Jeg har ikke lyst til at rejse hjem igen uden at sige det. Der var noget, min farmor fortalte mig. Du ved det godt, men jeg ved, at du ikke ved, at jeg også ved det.“

de af stand til, eller hun er ikke villig til, at sætte pris på de fordele, der også er ved det nye hjem.

Tessa opfører sig som en, der har forels