Annette Rosenlund

nu forstod hun ham bedre, end dengang han var i live, hun forstod hans længsel efter hendes kærlighed, nødvendigheden af i hende at finde den sikkerhed, der var grundlaget for hans offentlige liv, og som han i virkeligheden aldrig selv havde haft.

De levede tyst sammen som to gamle ægtefolk, mærket af livet, hinsides lidenskabens fælder, hinsides illusionernes brutale bedrageri, hinsides drømmenes fata morgana, hinsides kærligheden.