Marina Abramovic

gjorde mig nysgerrig, så jeg gik derhen. Jeg ville bare prøve at røre ved den. Så skreg min mormor virkelig højt. Det står indprentet i min erindring. Det var en kæmpestor slange.
Det var første gang i mit liv, at jeg følte frygt for alvor – men jeg havde ingen anelse om, hvad det var, jeg skulle være bange for. Det var faktisk min mormors stemme, der skræmte mig. Og så bugtede slangen sig hurtigt væk.

Hele familier boede sammen i de grimme, mastodontiske beboelseskomplekser. De unge kunne aldrig få en lejlighed for sig selv, så hver bolig var hjem for adskillige generationer – bedsteforældrene, det nygifte par og sidenhen deres børn. Det førte uundgåeligt til konflikter, når alle disse familier var klemt sammen på meget begrænset plads. De unge par måtte gå ned i parken eller i biografen for at dyrke sex. Og glemme alt om nogen sinde at købe noget nyt eller pænt.

Da jeg var lille, opfattede jeg vores lejlighed som indbegrebet af luksus. Senere fandt jeg ud af, at den engang havde tilhørt en velhavende jødisk familie og var blevet beslaglagt under den nazistiske besættelse. Senere gik det også op for mig, at de malerier, min mor hængte op i vores lejlighed, ikke var særlig gode. Når jeg ser tilbage på det, synes jeg egentligt, at vores hjem – af disse og andre grunde – var et forfærdeligt sted.

Mine forældre, Danica og Vojin Abramović, 1945.

Hun kunne nemt være død der, hvis ikke min far havde været så glad for kvinder. Men da han så hendes lange hår stikke ud under tæppet, blev han simpelt hen nødt til at kigge. Og da han så, hvor smuk hun var, bar han hende i sikkerhed i en nærliggende landsby, hvor bønderne plejede hende, til hun kom sig.

Natten før jeg blev født, drømte min mor, at hun fødte en kæmpe slange. Dagen efter, mens hun ledte et partimøde, gik vandet. Hun nægtede at afbryde mødet, og først da det var overstået, gik hun med til at tage på sygehuset.
Jeg blev født før tid – det var en meget svær fødsel for min mor. Moderkagen var ikke kommet helt ud, og hun fik blodforgiftning. Igen var hun lige ved at dø, og hun lå på hospitalet i næsten et år. I tiden derefter var det svært for hende at arbejde eller tage sig af mig.

Natten før jeg blev født, drømte min mor, at hun fødte en kæmpe slange. Dagen efter, mens hun ledte et partimøde, gik vandet.

Min mor kom fra en rig familie og var intellektuel. Hun havde studeret i Schweiz. Jeg kan huske, at min mormor fortalte, at da min mor drog hjemmefra for at slutte sig til partisanerne, efterlod hun sig tres par sko og medbragte kun et par gamle bondesko.

min mor var kommunismen et abstrakt begreb, noget hun havde lært om, da hun studerede Marx og Engels i Schweiz. At blive partisan var for hende et idealistisk valg, ja nærmest mondænt. Men for min far var der ingen anden vej, for han kom fra en fattig familie og en familie af krigere. Han var den ægte kommunist. Han troede på, at kommunismen var en måde at ændre klassesystemet på.

Nye forældre, et nyt hjem og en ny bror, alt sammen på samme tid. Og næsten omgående ændrede mit liv sig til det værre.