Emilie Harild Gaardboe

Oliver lægger hånden bag hovedet, krydser benene ved anklerne og lukker øjnene.

Pik.

PIK.

Det er det eneste, jeg kan se på.

Den ligger der, halvfed og tydeligvis uomskåret, lige neden under stoffet i hans boksershorts, hvor den følger lyskens linje. Gud, den er stor. Og hvis Oliver er typen, der bliver endnu større, når han bliver hård, gætter jeg på, han kunne slå tænderne ud på en kvinde under sex.

n så tåbeligt havde taget imod. Han troede, hun var en eller anden bondeknold, man kunne give drikkepenge i bytte for hjælp.

I et ganske få sekunder følte hun sig såret. Ydmyget. Så blev hun vred.

Meget, meget vred.

Hun ville ønske, af hele sit hjerte, at hun

Alt, hvad jeg håbede, det ville være.