Mads Lidegaard

De første grønlændere, som i deres spinkle kajakker begyndte at sværme om skibet, gjorde et usselt indtryk på ham: Små, brune, skindklædte mennesker, som lignede alt andet end de stolte vikinger, hvis efterkommere han var rejst op for at kristne.

Grønlænderne, Kalâtdlit som de kalder sig selv, hører til den eskimoiske race, som, skønt den kun tæller ca. 70.000 mennesker, er spredt over en strækning på mere end 10.000 km langs de arktiske kyster fra Østgrønland til Sibiriens øst

Her boede de, tit i store bebyggelser med over hundrede mennesker, i deres lave jordhytter, bygget af sten og græstørv og tit med flere familier i hvert hus. Inde fik man lys og varme fra spæklamper af vegsten, hvor man

Men lamperne osede, de mange menneskekroppe og det tykke skindtøj, som aldrig blev vasket, blandede deres lugte med osen.

vilde og ugudelige mennesker levede indbyrdes. Me

et menneske blev mistænkt for at stå i ledtog med dem, blev det uden nåde dræbt. Det ramte især de såkaldte iliseetsut, heksene. Hvis der skete drab, var det en pligt for de pårørende at hævne

Men grønlænderne havde også lært af det: De var blevet drevne og erfarne i handelen og vidste udmærket, hvad deres spæk og skind var værd. Og de havde også betalt en dyr pris på anden måde: De

var blevet vænnet til spiritus, tobak og andre nydelsesmidler, som kunne være nok så farlige for mennesker, der ikke før havde kendt dem. De havde fået tuberkulose – og hvad værre var: Deres sociale system var blevet sprængt. De dygtige fangere, som før havde givet deres overskud til de svage, solgte det nu til de fremmede. De selv blev endnu rigere end før, men de svage blev endnu fattigere. Og det var til dels netop disse

Grønlænderne er af naturen blufærdige og forsigtige med at vise deres følelser. Det fører (også den dag i dag) let til den slutning, at de ingen følelser har, at de er koldsindige, som Egede udtrykker det, uden anlæg for påvirkning og interesse for åndelige ting. Deres totale mangel på forestillinger om et

også sker i dag) som dovenskab og sløvhed og mangel på ansvarsfølelse.

Af mangel på menneskel