Skilsmissen er ikke et farligt uhyre!

Alt i vores kultur siger os, at den rette kurs skal føre til, at vi holder sammen i en evig

hed med vores partner. Selv i de forhold, hvor det er blevet for trangt, kedeligt, trist og kompliceret, og der vitterlig ikke er mere luft i ballonen, bliver vi.
Det er, som om vi tror, vi får en medalje i udholdenhed, eller at liderligheden dumper ned fra himlen. Vi ser på andre, der ikke har det godt, og tænker: Godt, vi er her sammen … om ikke andet så for børnenes skyld.
Kærlighedslivet ses som en investeringskonto, hvor vi

skal holde trivielle hverdage ud til gengæld for en lang, god alderdom. Sat på spidsen kan man sige, at tanken om, at der er en anden, som vil hente stokken og gå med til de ugentlige lægetjek, gør os trygge.
Det er forståeligt at frygte ensomhed og fiasko. Frygte, at fundamentet under os skrider og forvandler sig til det brændende inferno, som en skilsmisse i hvert fald for en stund kan føles som. Men vi glemmer, at vi for tryghed kan komme til at ofre lidenskab,