da

Flemming Schmidt

  • b5937988301alıntı yaptı2 yıl önce
    beholde dig.“
    Simba og Ronja skævede

    Chsererrft

    Mø,p

  • Legolasalıntı yaptıgeçen yıl
    Kapitel 8
    Gemmeleg

    De er stille da de går tilbage mod campingpladsen.
    De tager en anden vej hjem, så de kommer helt tæt på skovsøen med den lille badebro.
    Ingen af dem har lyst til at lede efter skatte nu.
    Men Daniel finder alligevel gps’en og tænder for den. Den siger stadig at der er en skat i skoven.
    Sikke en løgn!
    Daniel sletter markeringen og pakker gps’en ned igen.
    Morfar må have taget fejl eller gjort noget forkert. Der er i hvert fald ingen skat.
    Ih – ih – ih.
    De standser alle tre op. Stirrer på hinanden med store øjne og lytter.
    Ih –ih – ih.
    I ren iver glemmer de helt at være stille da de følger lyden ind mellem en gruppe træer nær bredden. Det er længere væk end badebroen og det lille skur.
    Og der ligger den. Den lille elgkalv.
    Ih – ih – ih.
    Den kigger op på dem med store, mørke øjne.
    Dens hals bevæger sig, så hovedet gynger op og ned.
    „Fundet!“ jubler Tommy. Som om det var en omgang gemmeleg hjemme på legepladsen.
    „Den er stadig helt alene,“ siger Ida. De kigger på elgen. Den kigger på dem.
    „Kan vi beholde ham?“ spørger Tommy.
    „Det er ikke en hund,“ siger Ida. „Hvor skulle vi gøre af ham? Han kan jo ikke ligefrem bo på vores værelser.“
    Daniel kigger sig omkring. Dens mor burde da være et sted. Ikke?
    Han kigger ned i jorden.
    Rundt omkring elgen er der spor i den bløde muld tæt på søen.
    Han følger dem med øjnene.
    Der er kun ét spor. Et lille spor, mindre end elg-spor plejer at være. Præcis som dem de fandt sammen med mor og far.
    Elgen er helt alene.
    „Hvad skal vi gøre?“ spørger Ida. Selvom hun er den store af dem, har hun lige så lidt erfaring med elge som Daniel og Tommy.
    „Den er vist ikke kommet til skade,“ siger Daniel. Han er gået lidt tættere på elgen.
    Den er stille nu. Holder bare øje med dem.
    Men Daniel har kigget godt efter.
    Dens ører står lige ud, og de stride hår på ryggen er lagt helt ned. Så den er ikke sur.
    Den lader heller ikke til at ville rejse sig og løbe efter dem. Mere som om den er nysgerrig og vil have dem til at hjælpe sig.
    Dens ben ser fine ud. Dens pels er også fin. Måske er den slet ikke kommet til skade. Måske er den bare virkelig alene.
    Pludselig griner Daniel.
    Han går lidt ned mod bredden og holder noget i vejret.
    „Jeg har løst mysteriet om salattyven!“ råber han og holder en lille rest af
fb2epub
Dosyalarınızı sürükleyin ve bırakın (bir kerede en fazla 5 tane)