Puk Krogsøe

fristet. Hun elsker katte. Men far kan ikke tåle dem. Ea har faktisk ikke lyst til at lege med Vitus. Men hun kan jo bare gå hjem, når de har leget lidt med killingerne.
“Okay,” siger hun og smiler ved tanken om de små, bløde katte.
Vitus ser helt overrasket og glad ud.
“Jeg skal nok lade være med at lukke min undulat ud i dag,” lover han.
“Godt

Da hun ser op, står han der. Det er, som om han suger alle lydene til sig. Der bliver helt stille i lokalet. Sanne står ved siden af ham.

”Her har vi så Hjalte,” siger hun og smiler. ”Du skal sidde nede ved Benjamin.” Benjamin rækker hånden op som hilsen.

”Hej, alle sammen,” siger Hjalte og går med lange, gyngende skridt ned mod Benjamin.

Hans mørke hår bølger ned i panden, og han laver et ryk med hovedet, så det kommer væk fra øjnene. Hænderne har han dybt begravet i lommerne på de sorte jeans. Han smiler til Selma og kigger hende lige ind i øjnene, før han sætter sig foran hende. Selma ved ikke, hvor hun skal kigge hen. Ditte fniser oppe fra forreste række, og Selma bliver bragt tilbage til virkeligheden. Godt så. Hun har ikke en chance. Ham sætter Ditte og Maja sig på, før dagen er omme.

Da det ringer ud til første pause, sætter Selma musikken i ørerne igen. Hun ser, at Ditte og Maja følger efter Hjalte og Benjamin ud på gangen. Det er helt, som hun forventede. Maja har endda taget Ditte under armen. Det er for meget.

Selma går ind på en af sine favoritsider og kigger på sko. Hun har fået lov til at få et par nye til efteråret. Hun kan være i fred, hvis hun bliver herinde. Det er kun ude i skolegården, de er efter hende.

”Har du fået ny jakke?” råbte Ditte fnisende i går, da Selma ved en fejl var gået ud for at nyde det gode vejr i skolegården.

Gennem regnen får Selma øje på mormor i vinduet til caféen. Hun vinker og smiler. Mormor har lovet at gå med, så Selma kan få skudt et ekstra hul i øret.

Lyden af bestik mod porcelæn og klirrende glas møder Selma, da hun får skubbet den tunge dør op.

”Hvor hyggeligt, Selma.” Hendes mormor krammer hende længe. ”Jeg har sådan glædet mig. Hvad har du lyst til?”

”Bare en muffin og solbærsaft.” Selma hænger jakken over stoleryggen. Måske skulle hun glemme den her? Nej, mormor ville bare minde hende om det.

”Jeg bestiller lige,” siger mormor og vimser op til disken. Selma kigger rundt. Der er ikke nogen, hun kender. Mormor vender hurtigt tilbage.

”Nu har du vel ikke fortrudt?” griner mormor og peger på øret.

Selma ryster på hovedet og suger lidt af den søde solbærsaft op gennem sugerøret. Mormor puster ned i sin kaffe.

”Hvordan går det i skolen?” spørger mormor og kigger længe på hende.

Selma får lyst til at fortælle mormor det hele. Hun vil forstå det. Hun lytter altid og giver sig god tid. Ordene ligger lige på tungen, men nu er de her jo for at hygge. Selma vil ikke ødelægge dagen. Eller rettere, hun vil ikke lade Maja ødelægge dagen med mormor. Så Selma trækker bare lidt på skuldrene.

”Er der noget galt?” Mormor ser bekymret på hende. Rynkerne i panden bliver endnu dybere.

”Det er lige meget. Det er bare åndssvagt. Noget med en jakke. Men det går over.” Selma gider ikke snakke om det.

”Jeg synes, du har virket lidt trist de sidste par gange, vi har været sammen.” Mormor lægger hovedet på skrå. ”Jeg har faktisk noget til dig.” Hun bukker sig ned og tager en flot, sort notesbog op af tasken. Den har et stykke elastik, som holder bogen lukket. Hun rækker den over bordet til Selma.

”Den er til dig.” Mormor smiler.

”Tak,” siger Selma. Hun ved ikke helt, hvad hun skal synes. ”Er det en slags dagbog eller hvad?” spørger hun.

Mormor kigger op i loftet. Som om hun tænker sig om.

”Jeg synes, at vi skal kalde den ’De gode tings bog’,” siger hun. Selma ser usikkert på mormor. ”Hver aften skal du skrive, hvilke gode ting du har oplevet i løbet af dagen.”

Selma er lidt skeptisk. Hun synes ikke, der er meget godt at skrive om.

”Jeg har skrevet noget på første side.” Mormor peger på bogen. Selma fjerner elastikken og åbner bogen. På første side har mormor skrevet:

Det, du giver opmærksomhed, vokser.