Lotta Borg Skoglund

er først, når nogen har så store vanskeligheder, at det fører til funktionsnedsættelse, at vi taler om, at en person har ADHD.

For at blive diagnosticeret med ADHD kræves det ifølge diagnosekriterierne, at man oplever og udviser, hvad der kaldes ’permanente vanskeligheder med opmærksomhed og/eller impulsivitet og hyperaktivitet’. Disse (ADHD-)symptomer skal have forårsaget vanskeligheder og lidelser inden for flere sider af livet1

ADHD-sproget kan det, som psykiateren kalder symptomer på uopmærksomhed, lyde sådan:

psykiateren siger, at en person har symptomer på hyperaktivitet og impulsivitet, kan de tilsvarende oplevelser lyde sådan her på ADHD-sproget:

Piger og kvinder med ADHD udvikler oftere psykiatriske problemer i form af angst og depression, OCD (tvangshandlinger og -tanker, i fagsproget obsessiv-kompulsiv lidelse) og kompenserende strategier i form af for eksempel perfektionisme

kvinder som regel er ældre (i gennemsnit 30 år) end mænd (i gennemsnit 18,5 år), når de endelig får deres ADHD-diagnose som voksne.

Pigers symptomer er sværere for omgivelserne at opdage og tolke end drenges. Desværre skyldes det, at vi i omgivelserne ofte lægger et kulturelt og socialt filter over vores tolkning af pigers og drenges adfærd og vanskeligheder. Men ikke sjældent skyldes det også, at pigerne har fundet vellykkede strategier til at håndtere deres vanskeligheder og i større grad end drengene har en tendens til at vende deres følelser indad. Så hvad har vi brug for at forstå om piger og kvinder med ADHD for at opdage dem i tide?