Eleanor og Park

Når Eleanor så Park som lille, fik hun bare endnu mere lyst til at kysse ham. (Klamt, men whatever. Så længe hun ikke gik rundt og kyssede små børn i virkeligheden, gad hun ikke bekymre sig om det).

“Kan man købe våben på en bådudstilling?” spurgte Eleanor.
“Man kan købe alt på en bådudstilling,” sagde hans far. “Alt, hvad der er værd at eje.”
“Bøger?” spurgte hun.
“Bøger om våben og både.”

Eleanor flippede ud over den slags blade. Man skulle bare nævne Hugh Hefner, så ville hun tale uafbrudt i en halv time om prostitution og slaveri og Romerrigets fald.

Hun rystede på hovedet. “Men du er 12 år gammel.”
“Jeg er 16 ...” sagde han.

Hans far så på Park, som han altid så på Park. Som om han prøvede at regne ud, hvad fanden der var gået galt med ham.