I egnen, som omkranser Langbjerg by, har bønderne deres gårde. Her bor den brede Jens Selvejer – de fattige fæstebønder og den flinke herremand, der vil alle folks vel. Ude i nordvest, ved mosen, ligger Solrimmen, der, skønt en fredfyldt, lille plet, for bønderne, står som helvedes forgård, for her lever rakkerkongen med sin familie.
En dag sker det frygtelige – det uhørte. Rakkerkongens søn, Kasper, redder Jens Selvejers datter, Else, fra at drukne i åen – og fra den dag er der kærlighed mellem de to – en kærlighed, der til at begynde med søger sine egne veje, men som er for stor og overvældende for de to unge, til, at de kan holde den skjult. Den uskyldige følelse tænder et bål af had mod rakkerfolket, som end ikke en forfærdelig syndflod, der rammer hele egnen og fører død og ulykke med sig, formår at slukke.
Gregers Andersen har skildret kæltringsfolkets stærke og lidenskabelige historie med en sjælden sans for dramatisk effekt. Hans bog giver et tidstypisk billede af bønder og rakkere i Danmark på stavnsbåndstiden.
Gregers Andersen er født i 1883 og død i 1963. Han har udover Rakkerkongens søn blandt andet skrevet romanen Svankærsdal.
