Da Lars Løkke Rasmussen dannede sin sidste regering i november 2016, bestående af Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti, var landets økonomi i god form efter finanskrisen, og i verden rundtom blæste borgerlige vinde. Alligevel blev det til to et halvt års politisk handlingslammelse for en regering, der tumlede retningsløst omkring i enkeltsagspolitik og kritik fra alle kompasretninger.
Blå vinter er en personligt ført politisk journal over to et halvt år med lovgivning dikteret af islamofobisk nationalkonservatisme og Twitter-politik. De lovede skattelettelser udeblev, mens nogen sad oppe i træet, og andre testede grænserne for Grundloven og de internationale konventioner. I midten stod en statsminister, der tilsyneladende ikke vidste, hvad han selv ville. Resultatet blev en flosset velfærdsstat, et Danmark i ubalance med øget afstand mellem rig og fattig, mellem land og by, og en udhuling af såvel humanistiske idealer som retssamfundets kerneværdier.
