da
Kitaplar
Michael Köhlmeier

Pigen med fingerbøllet

Et eller andet sted i en stor by i Vesteuropa. På torvet står der pludseligt et lille barn. Der er nogen, der giver pigen noget at spise, noget at drikke. Hun forstår ikke det sprog, der tales. Men hvis nogen siger ”politi”, så begynder hun at skrige. Hvor kommer hun fra? Hvorfor er hun her? Hvad hedder hun? Hun ved det ikke. Yiza, siger hun, altså hedder hun nu Yiza. Da Yiza møder to drenge, som er ligeså alene som hun er, slutter hun sig til dem.
Michael Köhlmeier fortæller en historie om mennesker uden nogen baggrund, og i en verden, som ikke vil vide af dem. Fortalt i et enkelt sprog og med en uskyld, som gøres til skamme af den sociale realitet. Pigen med fingerbøllet er en rammende og tidløs fortælling om fremmedhed og lidelse. En indtryksfuld og uforglemmelig bog om vores helt aktuelle samtid.
”Hun ventede, som han havde givet hende besked på. Hun puttede hænderne i vanterne, trak huen ned over ørerne og lagde armene over kors. Hun sænkede hovedet, fordi der var noget bar hals der stak ud over kraven. Hun stillede sig med ryggen til vinden. Der gik mennesker forbi hende, men ingen sagde noget. Hun så ikke ud, som om hun var blevet væk. Hun så ud, som om hun ventede.”
”Michaels Köhlmeiers parabel af et eventyr har et listigt spil kørende med de ambivalenser som optager og piner os alle i denne tid med flygtninge. Det er en enkelt fortalt historie, hurtigt læst, men den giver stof til eftertanke i lang tid.” Wolfgang Schneider, Frankfurter Allgemeine Zeitung
”Rørende som Charles Dickens … Man mærker man er i hænderne på en førsteklasses fortæller … En stærk tekst.” — Denis Scheck, ARD
”Denne roman giver mere hjertebanken end en krimi. Læs!” — Elvira M. Gordon-Pusch, Frankfurter Stadtkurier
”… et lille mesterværk” –Süddeutsche Zeitung
„En vidunderlig tekst, en vidunderlig fortælling.“ — Luzia Braun, ZDF
96 yazdırılmış sayfalar
Telif hakkı sahibi
Bechs Forlag
Orijinal yayın
2019
Yayınlanma yılı
2019
Tercüman
Ulla Søgaard
Bunu zaten okudunuz mu? Bunun hakkında ne düşünüyorsunuz?
👍👎

Kitap raflarında

fb2epub
Dosyalarınızı sürükleyin ve bırakın (bir kerede en fazla 5 tane)