Røde orm I + II

Han var, netop den dag gået ind i det inderste klædekammer, hvor kroningsdragterne blev opbevaret, og hvor der sjældent kommer nogen; han ville se efter, om der var rotter derinde.

To gange har hun forsøgt at flygte, eftersom hun kedede sig alt for meget, sagde hun; og engang – det er ikke så længe siden – lokkede hun to unge mænd af god byrd, der havde set hende i nonnernes have og talt med hende over muren, til at klatre derind en tidlig morgen med tjenere og følge og kæmpe mod hinanden med sværd blandt nonnernes urtebede om, hvem der skulle have lov til at bejle til hende, mens hun sad leende i sit vindue og overværede det hele, indtil begge blev båret blødende bort med store sår.

våbenklæder billigt i alle havnene.

Da de en dag sad ved maden og talte om dette, lagde Åsa ansigtet mod sine arme og begyndte at græde. Alle tav og så på hende, thi det var ikke ofte, hun fældede tårer. Odd spurgte, om hun havde tandpine. Åsa tørrede

– For det, som du nu sagde, kunne jeg tage dig i nakken, så du kunne mærke det; men det er bedre, vi holder fred og bliver venner.

Kroks kammerat ved åren var en mand ved navn Gunne; han klagede over, at han fik mange piskesnert for Kroks skyld; men han fik kun korte svar fra Krok på sine klagen.

Da han var seksten år og skulle til havs med de andre, forbød Åsa det, eftersom han endnu var alt for ung og alt for skrøbelig af helbred; og da Toste spurgte, om hun stadig havde i sinde at opfostre ham til køkken-høvding og kællinge-helt, blev hun grebet af et sådant raseri, at Toste blev bange og lod hende få sin vilje og var glad over selv at komme af sted, så hurtigt han kunne.

sag