Hvordan gik det til, at SF’eren Kristen Touborg fik ansat en ministerchauffør i Fjaltring, selvom han aldrig blev minister?
Hvad sker der, når man fodrer sine grise med bærmen efter produktion af vin brygget på rosiner?
Kan man finde lykken ved at strande på kysten ud for Fjaltring?
Er det forsvarligt at køre bil, når forruden er dækket af et tæppe?
Kunne Ejvind Larsen holde en tale, der varede til langt over midnat?
Var der under besættelsen flere tyskere end danskere i Fjaltring?
Alt dette og meget mere får man svar på, når Anders Bune går en runde på Fjaltring Kirkegård, og får en række samtaler med beboerne der.
Alle kender fornemmelsen af tavshed, når man går på en fremmed kirkegård og læser de sparsomme oplysninger på gravstenene, men når forfatteren går sin runde, er det ikke tavshed, der råder. Historierne vælder frem som små krøniker, der tilsammen beskriver livet i en lille landsby helt ud til Vesterhavet så langt fra København, som det er muligt at komme indenfor landets grænser.
Der trækkes tråde langt tilbage i tiden, men hovedparten af historierne er fra de sidste 50 år. Læsningen skaber et billede af glæder og sorger i et landsbyliv under hastig forandring.
Der omtales kun få landskendte personer. Det handler om helt almindelige ualmindelige mennesker i en helt almindelig magisk landsby.
Om forfatteren
Anders Bune er pensioneret lærer, autodidakt maler, amatørmusiker, foredragsholder, debattør og foreningsmand. Han har tidligere udgivet bøgerne Fjaltringhistorier (2014) og Bøvling Klit — en vestjysk fortælling (2019).
