«At fornemme musik ’sub specie æternitatis’ — for at bruge Spinozas berømte udtryk — vil ordret oversat sige at opfatte den under evighedens synsvinkel. Musikken er en af de mange former, hvorigennem evigheden afspejler sig for os mennesker. Det gælder, at ikke blot øret fanger tonerne, men at sindet åbnes for den tone, der genlyder i al stor musik. Hvad enten kunst opfattes med øjet, eller — som musik — med øret, det afgørende sker i selve sindet.»
Musik har til enhver tid tryllebundet og løftet menneskets sind til et niveau, hvor man kan føle sig forbundet med noget større end en selv. Komponist og musikteoretiker Rudolph Simonsen tager os med på en rejse tilbage i musikhistorien og fortæller os, hvordan så forskellig musik som den enstemmige katolske dødsmesse, Marcellusmessen, Bachs h Moll Messe og Beethovens 9. symfoni har indvirket på menneskesindet på hver sin måde. Bogen blev oprindeligt udgivet i 1942.
Rudolph Hermann Simonsen (1889–1947) var en dansk komponist og pianist, der fra 1931–1947 var direktør for Det Kgl. Danske Musikkonservatorium. Han var uddannet i klaver og musikteori, og skrev en række symfonier, hvoraf “Hellas” fik en bronzemedalje ved OL i 1928. Simonsen var desuden en flittig forfatter, der skrev en række bøger om musik og filosofi. Han modtog Det anckerske Legat for sit virke og blev Ridder af Dannebrog.
