Indkredsning II

Vigen Sav & Høvleri har været i familien Dyrbakks hænder lige siden dengang, og selvom savværksvirksomheden og handlen med trælast svingede meget gennem resten af 1800-tallet og i første del af 1900-tallet, så har familien altid været meget velstående, og de forskellige hovedaktionærer og direktører har haft stor indflydelse i Namsos, både politisk og økonomisk.

I morges tog jeg din avisannonce med hen til bo- og servicecenteret for at tale om dig med de andre beboere.

Men jeg tager vodkaen.

Da vi først var blevet venner, var vi stort set uadskillelige, og i lange perioder var du mere sammen med min familie end du var sammen med Berit og Arvid.

Det var mig og Bendik, og så var der Janne og hendes hund, en gammel, fed labrador som havde dårlig hofte og dårligt syn, og som garanteret var blevet aflivet for længe siden hvis det ikke havde været fordi den var Jannes kæreste eje, og fordi hendes forældre var overbevist om at hun ville blive endnu mere trist og ensom hvis hun mistede den.

Iskolde dåseøl i hånden.

Går hånd i hånd ned ad fortovet, mig og Mona, jeg spiser resten af isen, slikker pinden på begge sider og smider den fra mig, går forbi hotellet og forbi Aakerviks butik, jeg lægger hånden om i nakken, det er så skidevarmt, og jeg sveder i nakken, der er også kommet et par svedpletter på min tanktop, ser jeg, har sgu da ikke gået mere end et par hundrede meter, men sveden er allerede trængt gennem stoffet, jeg lader hånden glide ned fra nakken og tager fat i toppen med pege- og tommelfinger, napper lidt i toppen, lader lidt luft slippe ind idet vi går over vejen, det er sgu så varmt at jeg kan mærke asfalten brænde under skosålerne.

Jeg løfter ikke blikket endnu, jeg lukker munden og synker samtidig med at jeg ryster svagt på hovedet, for var det ikke Jørgen der havde læst i dagbogen alligevel, var det mor, er det virkelig muligt, det minder om hvordan hun var lige før far fik hende indlagt, at gå ind i vores soveværelse og læse i Helens dagbog, det minder om dengang hun prøvede at overvåge og udspionere far, og måske har Helen ret, måske er mor ved at blive syg igen.

Mine øjne åbner op, glider i og åbner op igen, soveværelses­vinduet står på vid gab, og småfuglene sidder udenfor og synger.

Men der var trods alt en ting ægte mandfolk i almindelighed og far især ikke talte om, og det var naturligvis følelser, for følelser kunne bringe en ud af ligevægt, og eftersom en rigtig mand altid skulle være klar til at tage vigtige beslutninger på vegne af sig selv og familien, skulle han altid have kontrollen, han skulle være rationel og “holde hovedet koldt”, som far plejede at sige.