På Bornholm må man græde overalt

er godt, og at han må vælge.

Han siger, vi også kan lade være med at lave noget, hvis jeg ikke har lyst.

Jeg siger, at koncerten på Loppen lyder o.k.

»Super!« siger Sylle.

Første gang jeg mødte Tore, tænkte jeg, at han havde pænt hår. Han sad og læste Politiken ude i køkkenet. Min mor havde lige tændt for kaffemaskinen og var gået ned efter kage i Lagkagehuset. Hun syntes, at det var mig, der skulle lave kaffen.

Tore sagde hej. Han havde hørt meget om mig.

Det var ikke, fordi jeg ikke havde hørt om ham, sagde jeg.

»Nå, nå,« sagde Tore og lagde avisen fra sig.

Jeg spurgte ham, hvilket mønster han ville have i sin kaffe.

Han spurgte, hvad jeg kunne lave.

»Alt,« svarede jeg. Det var ikke sandt. Jeg kunne lave et hjerte og et blad og nogle gange en svane.

Tore sagde, at så ville han gerne have en pingvin.

»Kan du godt lide pingviner?« spurgte jeg, da jeg igen kunne høre ham for lyden af mælkesteameren.

»Ja,« sagde Tore. »Det er et af de få dyr, som bliver sammen med deres mage hele livet.«

»Wow,« sagde jeg. Hele livet lød som længe.

Jeg prøvede at lave en pingvin i mælken. To hvide pletter, en som hoved, en som krop. Med en tandstik forsøgte jeg at forme et næb, øjne og omridset af vinger.

»Værsgo,« sagde jeg til Tore og gav ham kaffen. »Jeg ved godt, at det ikke ligner en pingvin. Men med lidt fantasi gør det måske alligevel.«

Tore grinte og kaldte på min mor, som netop var kommet tilbage. Han syntes, den var perfe

glæde går nedefra og op, ligesom at vrede går oppefra og ned,

Eller når man vinder en Oscar, og hele verden klapper og forventer en takketale, men man så bare står dér på scenen med et trofæ i hånden og tårerne trillende ned ad kinderne, og man ikke kan få et ord frem.

Dér er følelsen, som burde have været der, da jeg hentede dig i lufthavnen, dér er følelsen af at ligge i ske med dig, dér er følelsen af at vågne op ved siden af dig, følelsen af at have sex med dig, følelsen af at have lyst til at have sex med dig, følelsen af at savne dig, følelsen af at Sylle køber fiskefrikadeller, følelsen af at se solskin, følelsen af H.C. Ørstedsparken i regnvejr, følelsen af at spise is med mine brødre, følelsen af at du tegner et hjerte med smeltet chokolade på min tunge, følelsen af at køre i bil på Bornholm, følelsen af at se Tore være død, følelsen af at Tore bliver ved med at være død, følelsen af at løse min første differentialligning, dér er følelsen af at mærke en følelse …

Den dag mine følelser kommer tilbage, sidder jeg i min seng og læser. Jeg er næsten halvvejs i Everything Is Illuminated og synes, den er o.k. Jeg kan mærke, hvordan de kommer én efter én, ligesom hvis éns telefon har været slukket, mens man har været på ferie, og man tænder den igen, når man kommer hjem, og sms’erne langsomt kommer væltende ind i tilfældig rækkefølge.

»Hvad tænker du på for tiden?« spørger Sylle. I dag er det mig, der har betalt for fiskefrikadellerne.
»Hm,« siger jeg.

jeg ikke bliver mindre gravid af ikke at tage en test.
Jeg siger, at hun er den, der har lært mig, at sommetider løser problemer sig helt

O.k.,« siger jeg. »Jeg har det o.k.«
Det skal man sige.
Men for det meste ved jeg det ikke

For eksempel når nogen fortæller, at de elsker én, og man ikke kan få sig selv til at sige »i lige måde«, før det næsten er for sent.