«Alle veje i den vide verden førte til 'De døde mænds kro'". Med disse ord indleder Knud Andersen sin roman, der fokuserer på forskellige mænds skæbner. Med udgangspunkt i det hårde liv til søs følges blandt andet kaptajnen, der får taget sin bestalling fra sig og manden fra den gode familie, der har formøblet sig liv efter at være rejst ud i verden og kun holder modet oppe ved håbet om en dag at kunne gense sin datter. Alle sammen er de en del af den skare mænd, der er slået ud af livets brutalitet og kæmper imod alle odds.
Knud Andersen (1890–1980) var en dansk forfatter med en særlig forkærlighed for havet og sejlads. Derfor var hans forfatterskab også præget af disse oplevelser. Mellem 1905–11 sejlede Andersen på langfart, i 1912 tog han styrmands— og skibsførereksamen, i 1914–16 var en elev på Københavns købmandsskole, og herefter brugte Andersen størstedelen af sit liv på og omkring havet i forbindelse med hans sejladser, arbejde og forfatterskab. Knud Andersen udgav både romaner og noveller, der alle havde det tilfælles, at de skildrede livet til søs og var præget af nærmest dokumentarisk realisme og storslået idealisme om menneskets tilværelse og vilkår.
