Det man husker

I Skagen havde jeg, i det lange, hvide hus på hjørnet ved museumsstien, mit sommerhjem. Den dag i dag består det gamle, grønne lysthus med de små, firkantede ruder, hvor jeg malede og læste og sov og drømte mig væk.

sekunder og minutter, men i Bangsbostrand Skole blev tiden målt i kvartsekunder; her blev børnene forvandlet til snegle, som var hundrede år om at nå frem til klokken to om eftermiddagen.
Nu havde vi altså fået en ny dreng i klassen. Uffe … h

Pigerne fnisede, det gjorde de, hver gang hr. Bertelsen kom med en kvik bemærkning. Den rødhårede avekat var Willy. Han grinede, selv om han havde huller i alle tænderne.
Uffe nikkede til avekatten og satte si

Bertelsen gav Uffe et venskabeligt puf i ryggen.