«Ingen bryder sig om at besøge ruinen ved nattetide, heller ikke når tågen ligger tyk og dampende i Eriksfjorden. Man holder sig inden døre. Men skyggen hviler ikke, den er overalt ved de gamle nordbobygder (…) Denne skygge, som ingen af nutidens grønlænderne bryder sig om at møde, er mig – den sidste nordbo, som ikke kan dø.»
Den sidste nordbo er fortællingen om Olav, der engang var storbonde på gården Brattahlid, der nu ligger i ruiner. Olav er den sidste overlevende nordbo i Østerbygden i det sydvestlige Grønland. Igennem ham berettes der om nordboernes liv på Grønland fra 900-tallet og frem til 1400-tallet; om deres kamp mod naturen og mod de indfødte og den altoverskyggende frygt for fremtiden.
Elisabeth Lyneborg (f. 1939). Debuterede i 1979 med Præster er osse mennesker og har siden da skrevet en række voksen- og børnebøger, bl.a. erindringsbogen Jeg var der! 21. marts 1945 om bombardementet på Den Franske Skole på Frederiksberg. Lyneborg som forfatter lader sig ikke begrænse, og hun spænder vidt over humor, gys, historie, erindring og børnebøger – alt skrevet med en varme og en nerve, som vidner om, at her er en forfatter med meget på hjerte.
