bookmate game
da
Kitaplar
Eva Tind

Citronbjerget

Sui forlader sin mand uden helt at kunne forklare hvorfor. Da hun modtager et brev om, at hendes ukendte bedstefar har ladet hende arve en hytte på Citronbjerget, beslutter hun sig for at rejse fra Danmark til Korea. Selvom Sui har rødder i landet, er alt fremmed. Selv hytten føles ubekvem, da den tårnhøje bedstefar har dimensioneret den efter sin egen krop. Kan hun overhovedet spejle sig i ham, når han er død? Hvem er den mand, der opsøger hende og påstår, at de kender hinanden? Og hvorfor ligger der bittesmå påfuglevifter i tændstikæsker i køleskabet? Da hyttens gartner anklages for mordbrand, og hans datter forsvinder, suges Sui ind i et familiedrama, der forankrer hende på bjerget og sætter hendes skilsmisse i et andet lys.
CITRONBJERGET er et forunderligt sted og en roman om at miste fodfæstet og genfinde balancen. En fortælling om kærlighed — den man fravælger, den man mister og den, der blomstrer helt af sig selv.
186 yazdırılmış sayfalar
Orijinal yayın
2023
Yayınlanma yılı
2023
Yayımcı
Gyldendal

Diğer versiyonlar

Bunu zaten okudunuz mu? Bunun hakkında ne düşünüyorsunuz?
👍👎

İzlenimler

  • Margit Jensenbir izlenim paylaşıldı4 ay önce
    👍Okumaya değer

    god historie

  • Mettebir izlenim paylaşıldı5 gün önce
    👍Okumaya değer

  • Hanne Gjerløffbir izlenim paylaşıldıgeçen ay
    👍Okumaya değer

Alıntılar

  • Søren Hallanderalıntı yaptı4 ay önce
    Den bog, jeg læser, handler om de sange og dansemønstre, shamanerne udfører ved ceremonier. Jeg ved ikke ret meget om koreansk shamanisme, kun, at halaboji var baksu, og at de rekvisitter og kostumer, der er her i huset, er blevet brugt til at udføre shamanistiske ritualer, såkaldte guts. Jeg er ikke i tvivl om, at ritualet på bjerget var en gut
  • Søren Hallanderalıntı yaptı4 ay önce
    Ja, dovenskab holder én tilbage, men ikke alder. Det er en forvrøvlet indstilling, at noget hører bestemte aldre til. Man ældes, når man begynder at opdele ting i før og nu, alting findes altid samtidig. Så længe vi er her, er ingenting for sent.
    – Så begynder jeg at gå med rottehaler igen. Og sjippe
  • Søren Hallanderalıntı yaptı4 ay önce
    Hudens porer åbner sig. Følelserne sidder i huden som rurer, én i hver pore, små, hvide, hårde knopper, som havet bliver ved med at skylle ind over. En rur lever i et hvidt, vulkanlignende hus. Toppen af huset består af fire kalkplader, der kan åbne og lukke som en dør. Inde i huset ligger dyret på ryggen, fastgjort med antenner til en hindeagtig bund. Dets lange, slanke lemmer er dækket af tætte børster, der bruges til at bringe føde og vand ind i huset

Kitap raflarında

fb2epub
Dosyalarınızı sürükleyin ve bırakın (bir kerede en fazla 5 tane)