En surrealistisk og tragikomisk beretning om hvad man som nyuddannet, arbejdsløs akademiker er tvangsindlagt til som deltager på jobsøgningskursus i det statslige aktiveringssystem.
Lau Aaen har følt det som sin pligt, "at fortælle om den overvældende fornuft, med hvilken statskassens stakater finder anvendelse i beskæftigelsessystemet. Og med hvilken omtanke, menneskelige ressourcer sættes i scene." Om hvordan hele mennesker bygges op fra grunden ved hjælp af personlighedstests, håndtrykstræning, øjenkontakt, smil, jobsole, jubel-sange, teoretisk telefoni, sultne afrikaneres selvrealisering, edb, krystalkugler og råd om, hvorfor man aldrig skal sige, at man ikke længere spiller badminton.
