Datteren

var ikke typen, der kravlede ned i mørket ret længe ad gangen, han reagerede med chok, da det skete, og afgjort med omsorg for de levende, inden han igen genoptog sin vandring gennem livet og hverdagene.

– Selvfølgelig, sagde Torunn.
–

gang efter duggen på indersiden

og hun vred febrilsk i rattet for at undgå sammenstød