Derfor forelsker du dig aldrig i den forkerte

afskærer os fra en del af vores sande væsen for at sikre os kærlighed og prøver så at reparere tabet af en dyrebar del af os selv med stemningsændrende stoffer.

fordi romantisk kærlighed aktiverer de områder i hjernen, der er knyttet til belønningsvurdering, belønningsforventning og evaluering af muligheden for straf – de selv samme områder, der er ansvarlige for trang og afhængighed. Så på

Denne metode giver ikke alene misbrugeren indsigt i de dybere, uerkendte længsler, der driver afhængigheden, men viser også, at den opløftede tilstand er en iboende tilstand, vi kan få adgang til uden brug af stoffer – selv om det umiddel

Og hvordan finder vi styrken til at modstå fristelsen til at springe over, hvor gærdet er lavest, og give los for de stemningsændrende, men afhængighedsskabende substanser, der lokker med løftet om at drukne skuffelsen og smerten.

Medmindre vi vover at konfrontere vores indre krænker, vil vi forblive gidsler mellem vores frygt og vores længsel.

Man må yde en indsats, før man får belønningen. Det er et af temaerne i den selvbiografiske roman The Way of All Flesh (da. Al kødets gang)

Livet på smalbånd har en indbygget og altid parat aktiveringsmekanisme: Hver gang såret aktiveres, udløses behovet for en humørændrende substans, der kan dulme længslen efter det sandere udtryk og neutralisere smerten

Den lave drøm aktiverer hjernens ubehagscenter og udløser noradrenalin, som aktiverer skamresponsen.

Vi må konfrontere det, vi frygter mest. Og det indebærer altid et møde med fragmenteringssmertens uudholdelige spænding.

Underholdningen ender, ligesom alle andre former for afhængighed, med at have samme funktion som tilpasning: Den skjuler og udligner forstyrrelser (jævnfør glasset med isvand, hvis isterninger smelter ved stuetemperatur, hvorefter vandet efterhånden får samme temperatur som omgivelserne). Ligesom tilpasning fører til angst, fører en overdreven brug af underholdning til depression.