Nu skal jeg fortælle om min bror. Min bror, Jonatan Løvehjerte, ham vil jeg fortælle om. Det er næsten som et eventyr, synes jeg, og også lidt som en spøgelseshistorie, og alligevel er det alt sammen sandt. Men det er der vist ingen andre end mig og Jonatan, der ved.
Jonatan hed ikke Løvehjerte fra begyndelsen. Han hed Løve til efternavn akkurat ligesom mor og mig. Jonatan Løve hed han. Jeg hedder Karl Løve og mor Sigrid Løve. Far hed Axel Løve, men han stak af fra os, da jeg kun var to år, og gik til søs, og siden har vi ikke hørt fra ham.
Men det jeg skulle fortælle om nu, det var, hvordan det gik til, at min bror Jonatan blev Jonatan Løvehjerte. Og alt det mærkelige, som siden skete.
Jonatan vidste, at jeg snart skulle dø. Jeg tror, at alle vidste det undtagen jeg. De vidste det også i skolen, for jeg lå jo bare derhjemme og hostede og var syg hele tiden, og det sidste halve år har jeg slet ikke kunnet gå i skole. Alle damerne, som mor