Onkel Toms hytte

og ukristeligt, saa jeg inderligt haaber, at det aldrig maa blive vedtaget“.

Aa, Snak. Jeg bryder mig ikke en Døjt om jeres Politik; men dette her synes jeg er saa ondt

I en hyggelig Dagligstue brændte en lystig Ild i Kaminen. Den lyste paa det smukke Tæppe og paa det blanke Teservice.
Senator Bird var ved at trække sine lange Støvler af, og et Par nye, fine Morgensko, som hans Hustru havde broderet til ham, medens han var paa Rejse, stod parat.
Fru Bird stod med straalende Ansigt og ordnede Tebordet, samtidig med at hun uddelte moderlige Formaninger til en Flok glade og livlige Børn, der morede sig med alle mulige Krumspring og Spilopper.

„Hør nu her, Loker. Vi kan gøre en Forretning for egen Regning ogsaa — slaa to Fluer med eet Smæk. Vi fanger dem begge; Drengen gaar naturligvis til Hr. Haley; Tøsen sælger vi for vor Regning i New Orleans.“
Loker sad lidt og overvejede Forslaget.
„Den er fin“, raabte han saa og slog Næven i Bordet, saa Glassene klirrede.

Sammen med sin Frue havde hun ofte besøgt nogle Bekendte i en lille Landsby i Nærheden af Ohiofloden.
Det var hendes Haab at naa frem til denne By og at komme over Floden ind i Staten Ohio, hvor Slaveri var forbudt ved Lov.

Saa maa Tom følge med“, raabte Tante Chloe. „Skynd dig, Tom, og gør dig i Stand. Vil du vente og blive slæbt sydpaa, hvor Niggerne maa slide sig ihjel eller sultes og piskes til Døde? Skynd dig, jeg skal hjælpe dig at pakke.“
Tom løftede langsomt Hovedet.
„Nej, nej“, sagde han sorgfuldt, men roligt, „nej, jeg rømmer ikke.

men nu var han kun en Slave, altsaa ikke et Menneske, men en Ting, som hans tyranniske Herre kunde gøre med, hvad han lystede.

Han opfandt en Hamperensningsmaskine, som var til stor Nytte for Fabrikken,

og havde han været en fri Mand, kunde han være blevet en dygtig Ingeniør;

ung begavet Mulat, Georg Harris,