Vejen til kvindens hjerte

kvindens hjerte:
„Hej søde skat. Jeg vil gerne skrive noget om, hvor lidt og hvor meget jeg har brug for, at vi er sammen.
Jeg ved godt, at jeg nogle gange på en uheldig måde signalerer, at jeg ikke er tilfreds med det, du er og gør for mig. Og jeg ved, at jeg nogle gange glemmer at fortælle dig, når jeg rent faktisk er glad og tilfreds. Det må du undskylde. Jeg ved godt, at jeg ikke får et klap ud af at give dig dårlig samvittighed og skyldfølelse. Tværtimod.
• Det er i orden, at du forlader samtalen og laver noget andet, når du har fået nok af ord.
• Det er i orden, at du nogle gange helt forlader huset, når du bliver rastløs.
• Det er kort sagt i orden, at du siger fra, når det ikke længere er dit behov at være til stede.
• Det kan godt være, at det giver et lille stik i hjertet, at du forlader mig, men jeg ved jo, at du kommer tilbage. Og jeg ved, at du har mere lyst til at være sammen med mig, hvis jeg markerer over for dig, at det er okay, at du går.
• Jo mere glad og rolig jeg føler mig indeni, jo lettere har jeg ved at acceptere, at du har brug for at lave noget andet end at være sammen med mig.
• Det gør mig glad og rolig, når jeg nogle gange får mulighed for at tale ud, når jeg har noget vigtigt på hjerte.
• Det gør mig glad, når du ser mig i øjnene og siger, at du kan lide mig.
• Når du siger, at du elsker mig.
• Det gør mig varm og tryg, når du giver mig et langt (30 sekunder er dejlig lang tid) kram uden ord og kærtegn. Du skal bare holde mig fast, fast, fast.
• Det gør mig lykkelig, når du ligger og holder om mig, når vi ser fjernsyn.
• Det gør mig endnu mere glad, når vi af og til slukker for kassen og bare ligger og holder om hinanden uden at gøre noget andet. Det giver mig en følelse af, at tiden står stille, og efter 5 minutter, 10 minutter, 20 minutter, eller hvor lang tid det nu tager, så føler jeg mig som en ny og mere glad kvinde.
• Det gør mig glad, når du spontant om mandagen foreslår en weekendtur bare dig og mig, og at vi kan sidde om fredagen på en restaurant og nyde maden og hinandens selskab og gå i seng sammen med dejlig snurrende rødvin i blodet og lyst til at æde hinanden til dessert.“

sammen.
Jeg ved godt, at jeg nogle gange på en uheldig måde signalerer, at jeg ikke er tilfreds med det, du er og gør for mig. Og jeg ved, at jeg nogle gange glemmer at fortælle dig, når jeg rent faktisk er glad og tilfreds. Det må du undskylde. Jeg ved godt, at jeg ikke får et klap ud af at give dig dårlig samvittighed og skyldfølelse. Tværtimod.
• Det er i orden, at du forlader samtalen og laver noget andet, når du har fået nok af ord.
• Det er i orden, at du nogle gange helt forlader huset, når du bliver rastløs.
• Det er kort sagt i orden, at du siger fra, når det ikke længere er dit behov at være til stede.
• Det kan godt være, at det giver et lille stik i hjertet, at du forlader mig, men jeg ved jo, at du kommer tilbage. Og jeg ved, at du har mere lyst til at være sammen med mig, hvis jeg markerer over for dig, at det er okay, at du går.
• Jo mere glad og rolig jeg føler mig indeni, jo lettere har jeg ved at acceptere, at du har brug for at lave noget andet end at være sammen med mig.
• Det gør mig glad og rolig, når jeg nogle gange får mulighed for at tale ud, når jeg har noget vigtigt på

sammen.
Jeg ved godt, at jeg nogle gange på en uheldig måde signalerer, at jeg ikke er tilfreds med det, du er og gør for

Jeg bliver glad, hvis du øver dig i at give mig komplimenter som f.eks.: „Du ser dejlig ud“, „Jeg synes, det er stærkt, at du tør sige, hvad du går og savner“, „Jeg synes, det er dejligt, at du kæmper for vores forhold“, „Jeg er glad for, at du fortæller mig om mine fejl, selvom det gør mig sur.“
• Jeg bliver glad, hvis du øver dig i at spørge mig, hvordan jeg har det. Du må ikke begynde at debattere det, jeg fortæller om. Du må kun lytte og spørge: „Hvordan har du det? Hvad er du ked af? Hvad savner du at få fra mig? Hvad kan jeg øve mig i at blive bedre til? Hvad kan du øve dig i at blive bedre til?“
• På et andet tidspunkt kan jeg så spørge dig om det samme og lade dig fortælle uden afbrydelse.
• Jeg vil blive glad, hvis du kan hjælpe mig med at komme af med min sorg og vrede over at føle mig forsømt. Jo mere vred eller ked af det, du giver mig plads til at være, jo mere vil jeg kunne genvinde mine følelser for dig. Du skal bare lytte, tage imod mine ord, ikke sige noget og holde om mig, når jeg vil trøstes. Men endelig ikke før.
• På et andet tidspunkt kan jeg hjælpe dig med det samme. Det er en god idé, at vi ikke gør det samtidig, for så bliver det noget rod.
• Jeg vil blive glad, hvis du vil prøve at spørge dine venner og veninder til råds: „Hvilke komplimenter, skal jeg give Nete?, Hvordan kan jeg blive bedre til at give komplimenter? Hvorfor har jeg svært ved at give komplimenter? Hvad sker der med Nete, når jeg ikke giver hende komplimenter?“
• Jeg vil blive glad, hvis du spørger venner, veninder eller evt. en rådgiver om, hvad du savner at få fra mig – på det følelsesmæssige plan. Og hvilken form for opmærksomhed du skal have fra mig, før du kan give mig kærlighed på den måde, jeg gerne vil have den.
At stille disse krav til manden vil presse hans evner til det yderste. De fleste mænd vil give fortabt og have svært ved at leve op til bare nogle få af ønskerne. Og hvad værre er – han vil undlade at søge hjælp hos nære venner eller en professionel i arbejdet på at forbedre sig selv og sine evner som