Under bombardementerne under anden verdenskrig stimler hele byens befolkning sammen i et beskyttelsesrum. I løbet af den lange farlige nat fortæller folk historier, som de nok ville have holdt for sig selv, hvis ikke de vidste, at en bombe når som helst kunne falde ned på beskyttelsesrummet og sprænge alle tilhørerne til atomer.
I aften er det bagermester Viktor Jepsens tur til at fortælle. Mange har måske undret sig over, hvordan en søn af en amtsretsdommer ender som bager, og det gør Viktor Jepsen faktisk også selv. Den eneste gang, han har nævnt det, var nemlig, da han som 11-årig skulle holde et hegn for sin far, og han frøs så meget, at han erklærede, at han ville være bager og arbejde ved en varm ovn. Hvorfor hans far tog ham på ordet, forklarer han nu.
“De sammenspiste” er femte fortælling i novellesamlingen “Alle skal tjene to herrer”, fjerde del af «Europafortællinger”.
Willy-August Linnemann (1914–1985) var dansk forfatter. Som sydslesviger skrev Willy-August Linnemann, der debuterede i 1939, om det sønderjyske grænseland som erfaringsrum og som politisk spørgsmål. I disse spørgsmål bevægede Linnemanns fortællinger og romaner sig tematisk i spændingsfeltet mellem det lokale og det fælleseuropæiske, som fik en stor plads i hans forfatterskab. I sit senværk kritiserede han velfærdssamfundets og industrialiseringens konsekvenser for individet.
Willy-August Linnemann modtog De Gyldne Laurbær i 1959 for «Døden må have en årsag».
