Den protestantiske etik og kapitalismens ånd, Max Weber
da
Kitaplar
Max Weber

Den protestantiske etik og kapitalismens ånd

Ove Christensen
Ove Christensenalıntı yaptı18 gün önce
Denne parallel viser tydeligere end noget andet, at det ikke kan nytte noget at arbejde med så vage begreber som katolicismens (påståede!) verdensfremmedhed, protestantismens (påståede!) materialistiske »verdensglæde« og lignende begreber. De er i almindelighed uanvendelige, både i dagens samfund og ikke mindst når det gælder fortiden. Og hvis man endelig vil operere med dem, så vil ikke alene de foregående bemærkninger, men også mange andre iagttagelser, der uden videre trænger sig på, tilmed gøre den tanke nærliggende, om ikke hele modsætningen mellem verdensfremmedhed, askese og kirkelig fromhed på den ene side og deltagelse i det kapitalistiske erhvervsliv på den anden burde ophæves og tværtimod forvandles til et indre slægtskab
Ove Christensen
Ove Christensenalıntı yaptı18 gün önce
Luthers, Calvins, Knox’ og Voëts gamle protestantisme havde meget lidt at gøre med, hvad man i dag kalder »fremskridtstro«. Den stod fjendtligt over for hele sider af det moderne liv, som selv den mest yderliggående troende i dag ikke kan undvære. Hvis man altså overhovedet skal påvise noget indre slægtskab mellem forskellige udgaver af den gammelprotestantiske ånd og moderne kapitalistisk kultur, så må vi, hvad enten vi vil eller ej, søge at finde det i dens rent religiøse træk, ikke i dens (påståede) mere eller mindre materialistiske eller i hvert fald antiasketiske »verdensglæde
Ove Christensen
Ove Christensenalıntı yaptı18 gün önce
Det gælder tværtimod, at protestanterne (særligt visse retninger blandt dem, som senere vil blive behandlet) både som herskende og som behersket lag, både som flertal og som mindretal har vist en særlig tendens til økonomisk rationalisme, som ikke på samme måde fandtes eller findes hos katolikkerne, hverken i den ene eller i den anden position
Ove Christensen
Ove Christensenalıntı yaptı18 gün önce
reformatorer, der fremstod i de økonomisk mest udviklede lande, kritiserede jo netop ikke, at den kirkeligreligiøse beherskelse af livet var for stor, men tværtimod at den var for ringe
Ove Christensen
Ove Christensenalıntı yaptı18 gün önce
Nu kan man ganske vist påvise historiske grunde til, at protestanterne i forhold til den procentdel, de udgør af befolkningen, har langt større andel i kapitalbesiddelsen,3 i ledelsen og i de øvre kategorier af arbejderklassen i de store moderne industri- og handelsvirksomheder. Men disse historiske grunde ligger langt tilbage i fortiden, og det konfessionelle tilhørsforhold fremtræder ikke som årsag til økonomiske fænomener, men til en vis grad som følge af sådanne
Peter Slej Nybo
Peter Slej Nyboalıntı yaptıgeçen yıl
Borgere« i ordets stænderbetydning fandtes nemlig også før udviklingen af den specifikt vesterlandske kapitalisme.
Anne-mette Hauge Alminde
Anne-mette Hauge Almindealıntı yaptıgeçen yıl
En af de fundamentale bestanddele af den moderne kapitalistiske ånd, og ikke kun af den, men af den moderne kultur, nemlig den rationale livsførelse på kaldsideens grundlag, er, som det skulle være fremgået af denne redegørelse, affødt af den kristne askeses ånd.
Anne-mette Hauge Alminde
Anne-mette Hauge Almindealıntı yaptıgeçen yıl
Opfattelsen af arbejdet som »kald« blev lige så karakteristisk for den moderne arbejder som den tilsvarende opfattelse af indtjeningen blev det for arbejdsgiveren.
Anne-mette Hauge Alminde
Anne-mette Hauge Almindealıntı yaptıgeçen yıl
Med bevidstheden om at stå i Guds fulde nåde og være synligt velsignet af ham, formåede den borgerlige kapitalist, når han holdt sig inden for det formelt korrektes rammer, når hans moralske adfærd var udadlelig, og den brug, han gjorde af sin rigdom ikke var anstødelig, at følge sine erhvervsinteresser, og han skulle tilmed gøre det. Den religiøse askeses magt skaffede ham desuden nøgterne, samvittighedsfulde, ualmindelig arbejdsvillige arbejdere, der var knyttet til deres arbejde som til et af Gud villet formål med livet. Ydermere gav den ham den beroligende forsikring, at den ulige fordeling af denne verdens goder var specielt udvirket af Guds forsyn, idet Gud med disse forskelle såvel som med den kun enkeltvist uddelte nåde forfulgte sine hemmelige, uransagelige formål.
Anne-mette Hauge Alminde
Anne-mette Hauge Almindealıntı yaptıgeçen yıl
Når det følgende princip tillige blev fremherskende: »to make the best of both worlds«, så måtte den gode samvittighed, som også Dowden allerede har bemærket, til syvende og sidst indrangeres i rækken af midler til et komfortabelt, borgerligt liv, som det jo også smukt kommer til udtryk i det tyske mundheld om den »bløde hovedpude«. Og det, som det religiøst levende 17. århundrede gav i arv til sin utilitaristiske efterfølger, var netop fremfor alt en uhyre god samvittighed, vi kan roligt sige farisæisk god samvittighed, i forbindelse med pengeindtjening, når den ellers fandt sted under lovlige former. Enhver rest af »Deo placere vix potest« var forsvundet. En specifikt borgerlig kalds-etos var opståe
Anne-mette Hauge Alminde
Anne-mette Hauge Almindealıntı yaptıgeçen yıl
Metodismens mægtige »vækkelse«, som går forud for den engelske industris opblomstring mod slutningen af det 18. århundrede, kan udmærket sammenlignes med en sådan klosterreformation.
Anne-mette Hauge Alminde
Anne-mette Hauge Almindealıntı yaptıgeçen yıl
Men hvad mere var og vigtigere: den religiøse vurdering af det rastløse, vedholdende, systematiske verdslige kaldsarbejde som det højeste asketiske middel og tillige den sikreste og synligste bekræftelse på det genfødte menneske og dets trosægthed måtte jo være den stærkest tænkelige løftestang for den livsopfattelse, som vi har betegnet som kapitalismens »ånd«.83 Og hvis vi nu sammenholder begrænsningen af forbruget med denne frigørelse af menneskets stræben efter at erhverve noget, så er det ydre resultat nærliggende: kapitaldannelse som følge af asketisk sparetvang.84 De hæmninger, som stod i vejen for det blotte forbrug af det erhvervede, måtte jo gavne den produktive anvendelse af det som investeringskapital.
Anne-mette Hauge Alminde
Anne-mette Hauge Almindealıntı yaptıgeçen yıl
I lighed med Det gamle Testamente og i fuld analogi med den etiske vurdering af »gode gerninger« anså de nemlig menneskets stræben efter vinding som mål i sig selv for højdepunktet af forkastelighed; hvorimod de i opnåelsen af rigdom som frugt af kaldsarbejdet så Guds velsignelse.
Anne-mette Hauge Alminde
Anne-mette Hauge Almindealıntı yaptıgeçen yıl
Vi kan vel sammenfatte det hidtil sagte som følger: den verdslige protestantiske askese virkede altså med sin fulde vægt imod den frimodige nydelse af besiddelsen; den begrænsede forbruget, specielt luksusforbruget. Derimod frigjorde den ved sin psykologiske effekt erhvervelsen af goder fra den traditionalistiske etiks hæmninger; den sprængte de lænker, der var lagt på menneskets stræben efter profit, idet den ikke alene legaliserede den, men direkte (i den fremstillede forstand) anså den for villet af Gud. Kampen mod kødets lyst og mod hængen ved de ydre goder var, som ikke alene puritanerne, men også kvækernes store apologet Barclay udtrykkelig bevidner, ikke nogen kamp mod rational indtjening, men derimod mod irrational anvendelse af besiddelsen. En sådan anvendelse var der imidlertid først og fremmest tale om i de
Anne-mette Hauge Alminde
Anne-mette Hauge Almindealıntı yaptıgeçen yıl
Også denne livsstils enkelte rødder rækker tilbage i middelalderen,81 ligesom det er tilfældet for så mange bestanddele af den moderne kapitalistiske ånd; men først i den asketiske protestantismes etik fandt den sit konsekvente etiske grundlag. Dens betydning for kapitalismens udvikling er
Anne-mette Hauge Alminde
Anne-mette Hauge Almindealıntı yaptıgeçen yıl
Og vi må derfor være indstillet på, at reformationens kulturvirkninger for en stor del – fra vort specielle synspunkt måske endog i overvejende grad – var uforudsete og endog uønskede følger af reformatorernes arbejde, ofte langt fjernet fra eller endog i direkte modsætning til alt, hvad der foresvævede dem selv.
Anne-mette Hauge Alminde
Anne-mette Hauge Almindealıntı yaptıgeçen yıl
Den kan blot ikke afledes direkte af Luthers og hans kirkes stilling til det verdslige kald, og i det hele taget er den ikke så håndgribelig, som det kunne være tilfældet med andre af protestantismens varianter. Det vil derfor være en fordel, om vi først betragter de former for protestantisme, hvor det er lettere at påvise en sammenhæng mellem livspraksis og det religiøse udgangspunkt, end tilfældet er for lutherdommens vedkommende.
Anne-mette Hauge Alminde
Anne-mette Hauge Almindealıntı yaptıgeçen yıl
Hvad reformationen som sådan bevirkede, var i første række kun, at den moralske betoning og den religiøse præmie for det verdslige, kaldsmæssigt ordnede arbejde øgedes kolossalt.
Anne-mette Hauge Alminde
Anne-mette Hauge Almindealıntı yaptıgeçen yıl
Ubetinget ny var derimod i hvert fald én ting: vurderingen af pligtopfyldelsen inden for de verdslige kald som det højeste indhold, den enkeltes moralske aktivitet kunne antage.
Anne-mette Hauge Alminde
Anne-mette Hauge Almindealıntı yaptıgeçen yıl
det. Det, som vi her interesserer os for, er netop tilblivelsen af det irrationale element, der ligger såvel i denne som i enhver anden »kalds«-etik.
fb2epub
Dosyalarınızı sürükleyin ve bırakın (bir kerede en fazla 5 tane)