Kain

Det er forunderligt hvor let folk taler om fremtiden, som om den lå i deres hænder, som om det var i deres magt at udsætte den eller bringe den nærmere efter forgodtbefindende.

Historien om mennesket er historien om dets tvister med gud, for hverken han forstår os eller vi ham.

Som alle andre ting har ord også deres hvem, hvad, hvor. Nogle, de mere højtidelige, fører sig pompøst frem og føler sig vigtigere end andre, som var de bestemt til store formål, og så viser det sig at de blot var en let brise ude af stand til at bevæge en møllevinge, andre, de mere almindelige, de velkendte, de dagligdags, ender med at få konsekvenser som ingen ville driste sig til at forudse, for det var de ikke født til, og alligevel satte de verden på den anden ende.

For i den sidste ende er vi alle æseldrivere på den samme vej. Alle, lærde såvel som lægmænd.

Ingen gud jeg kender, ville bruge sådanne ord, det ville aldrig falde os ind at sige at vore veje er uransagelige, det er noget som menneskene har fundet på, folk der ligesom du er pot og pande med guddommen

her i verdens barndom