Bedrageri kan have sit udspring i mange ting, men den egentlige baggrund er som hovedregel, at gerningsmanden vil berige sig, som vi skal se i denne sag, er det kun fantasien, der sætter grænser for, hvorledes man kan bedrage sig til andres penge. Mange har undret sig over de forholdsvis strenge straffe, der er for formueforbrydelser sammenholdt med straffen for voldsforbrydelser. Forklaringen skal findes i, at vores samfund er baseret på skriftlige aftaler. Vores arbejde er baseret på en arbejdskontrakt, vi har skriftlig aftale om, at der hver måned går løn ind på vores konto, vi har en skriftlig aftale med banken om, hvorledes vores penge skal placeres og anvendes, vi har skriftlig aftale om køb af vores bolig, bil og meget andet. Hvis man ikke kan stole på disse skriftlige aftaler, eller hvis man bliver i tvivl om, hvorvidt man kan stole på hinanden i disse forretninger, vil vi få et uholdbart samfund. Derfor ser samfundet med stor alvor på bedragerier og formueforbrydelser. I denne sag begik en dansker, bosiddende i Riga i Letland, en række bedrageriforhold på flere fronter, der både gerningsindholdsmæssigt og geografisk rækker over en række lande i Europa.
