Vinterens løfter

Panikslagent forsøgte hun at trykke på væggen forskellige steder i et forsøg på at finde den mekanisme, der ville få døren til at gå op igen.

ansigt. Et glimt af genkendelse lyste op i hans øjne. »Lord St. Vincent,« sagde han lavmælt, men

denne her hen?«
Evie frygtede, at den eventyrlystne Daisy straks

Men Evangeline kunne måske, sin tvivlsomme stamtavle til trods, alligevel have fundet sig en hæderlig ægtemand, hvis ikke det var for hendes ekstreme generthed, der gav sig udslag i en skrækkelig stammen.

ed noget, han ønskede. Glimtet i

få indholdet anbragt på bordet. Ved

ord på, flakkede over hans ansigt, et udtryk, der vidnede om både ophidselse

»Det forklarer en hel del, også hvad angår den måde, klubben drives på.«
Evie måtte bide sig i tungen for ikke at svare ham vredt. Hun brød sig ikke om at høre sin fars klub kritiseret på den måde, og desuden var hun sig Sebastians hånd på sin lænd pinligt bevidst. Hvor var det dog nemt for en forkælet adelsmand at rakke ned på de lavere klassers levebrød

I stedet vinkede han skødesløst imod den anden stol ved kaminen.

ikke ville snyde,« hviskede Evie muntert