En selvbiografisk skildring af forfatterens opvækst og udvikling — her med særligt fokus på de unge år. Desuden er det et tidsbillede af livet i et arbejderkvarter i København og senere af sliddet som socialistisk forfatter — set i lyset af den sociale og politiske udvikling op gennem århundredet.
Dette bind er en del af Harald Herdals selvbiografiske hovedværk, der tæller de fire bind: Barndom (1944), De unge år (1945), Læreår (1946) og Arbejdsår (1970).
Harald Herdal, født 1900–1978, var dansk forfatter, men havde som ung autodidakt proletardigter svært ved at gøre sig gældende i det borgerlige kulturliv og blev først rigtig kendt som prosaforfatter. Med hovedmotiver som fattigdom, det glædesløse slid og arbejdsløsheden med de psykisk nedbrydende virkninger beskriver han i sine romaner de fattigstes kår og dagligdagens trøstesløshed — gennemsyret af en oprigtig vrede og frustration over det bestående samfund.
