Sig til bierne at jeg er væk

Det er en mærkelig følelse at skrive sådan til dig.

Vejret klarede op og blev varmere, og en smuk solnedgang spredte et flammende tæppe af gyldenrødt lys ud over vesthimlen.

Han lå på siden og betragtede sin kone gennem et behageligt slør af døsigheden, som havde forladt ham, men ikke var ret langt væk.

Da Jamie vågnede af en feberhed døs, stod Frances ved siden af sengen med et gravalvorligt ansigtsudtryk.

Kanel var stadig lidt forlegen over at være blevet reddet fra Saint-Domingues marine og havde gjort sig umage for ikke at være til for meget besvær efter den uheldige episode.

Brumby var en velpolstret og velklædt herre af middelhøjde, som, da han hilste på Brianna, havde lagt nakken bagover, kigget op på hende, holdt en hånd beskyttende over øjnene og leet, mens han bukkede for hende.

Der var mange steder, som var egnede til det, han havde planlagt, men det blev mere og mere sandsynligt, at han blev nødt til at gøre det i mørke.

Han havde en vag erindring om vrede; han havde været i slagsmål eller haft lyst til at slås med nogen … men det var ikke vrede, der pludselig pulserede igennem ham, i hvert fald ikke kun vrede … Det var stadig bælgmørkt, skodderne var lukket, og den varme luft havde en bitter lugt af aske fra kaminen.

Jeg takker ligeledes for tilbuddet om frit lejde, som jeg tager imod med samme glæde og taknemmelighed for Deres betænksomhed, da min mand og mine børn skal ledsage mig på rejsen.

Han havde været rolig og venlig udadtil, da han kom hjem til aftensmaden, men jeg kendte ham, gjorde jeg.