Tankens Magt 1–3

hvordan brudgommen genintroducerer bruden i den åndelige sfære, og hvordan hun bliver Kristi brud. Det kan ske ved, at han giver hende sine bryster, der flyder over af trøstens og barmhjertighedens mælk, såvel som det er sket gennem hans blod. Det er karakteristisk for Bernhard, at Faderen og Kristus fremstilles som både mor og far for menneskebørnene

Baggrunden for de overvejelser over museerne, de gør, er opkomsten af historicismen fra slutningen af det 18. århundrede og første halvdel af det 19. århundrede. I historicismens perspektiv skal hver enkelt tidsalder vurderes ud fra sig selv.

han formulerer en poetik, der gælder alle kunstarter. Zolas centrale pointe er her, at det virkelige er kendetegnet ved dets simultanitet og multiperspektivisme.

Hos naturalisten Zola er visionen forbundet med hans kritik af den romantiske metafysik, der forhindrede romantikeren i at se, hvad der var virkeligt.

I 1863 definerede Baudelaire i sit essay om La peintre de la vie moderne det moderne som halvt flygtighed og halvt evighed.

Det nye, som Baudelaire er en af de første til at formulere, repræsenterer et brud med enhver tradition, ikke blot med det umiddelbart foregående, med romantikken, men med alt, hvad der har været indtænkt i historien. I forestillingen om det nye gemmer sig tanken om, at det moderne løsriver sig fra tiden og anskuer fortid og nutid fra fremtiden – hvad man som bekendt ikke kan

Det spirituelle var ikke som førhen en del af en historisk dynamik, men snarere udtryk for en løsrivelse fra tiden eller for en protest mod den.

Ordet spiritualitet er svært at indkredse, men dets betydning i kunsten øgedes fra midten af århundredet og frem til 1914. Det spirituelle blev samlebegreb for en stigende skepsis over for samfundsudviklingen og åbnede en horisont for religiøs, mystisk og kosmisk tænkning

Hegels kritik ramte en usikkerhed i kunsten selv, nemlig et uafklaret forhold mellem kunst og erkendelse

Med historisk udvikling tænkte Hegel på realiseringen af den borgerlige virkelighed og helhed, som ikke kunsten, men filosofiens begreber kunne erkende.