Viller

13
Tom skal i spjældet
Tom og Viller sad på bagsædet af en svensk patruljevogn. Den kørte gennem den svenske natur. Foran sad to betjente.
Viller så på sin far. »Jeg tror ikke, nogen vil tro på den her historie, far. Ikke engang mine klassekammerater.«
Tom kikkede kærligt på sin søn. »Jeg er så ked af, at jeg fik dig rodet ud i alt det her, Viller.«
»Det er lige meget nu, far.«
Tom sad og tænkte et øjeblik. »Viller, jeg lover dig, at lige så snart…«
Viller afbrød sin far. »Du skal ikke love mere, end du kan holde. Hvis du bare holder det, du lover, så er jeg tilfreds.«
Tom så flovt på sin søn. »Okay, Viller. Det husker jeg fremover.«
Viller sendte sin far et kæmpe smil, men blev pludselig alvorlig. »Skal du så i fængsel?«
De to svenske betjente fulgte diskret med ud ad øjenkrogen.
Tom kikkede vemodigt ud ad bilruden. »Ja, Viller, det skal jeg. Men ikke så længe. Men når jeg har taget min straf, er jeg en fri mand, og vi kan gøre lige, hvad vi har lyst til. Og jeg kan tage med til alle dine cross-stævner.«
»Far! Lov nu ikke mere, end du kan holde. Hvis du bare tager med til nogle af dem, er jeg glad.«
»Nå ja. Jeg havde lige glemt det. Jeg mente også kun nogle af dem.«
Viller grinte. Så kravlede han ind i sin fars armhule. De to betjente sendte Tom og Viller et smil.
Med Øresundsbroen i baggrunden standsede den svenske patruljevogn op på en øde parkeringsplads.
En dansk patruljevogn kom kørende fra den anden side og standsede op. Villers mor Sus sprang ud og løb sin søn i møde »Viller. Viller, min dreng.« Hun slog armene om sin søn og

13
Tom skal i spjældet
Tom og Viller sad på bagsædet af en svensk patruljevogn. Den kørte gennem den svenske natur. Foran sad to betjente.
Viller så på sin far. »Jeg tror ikke, nogen vil tro på den her historie, far. Ikke engang mine klassekammerater.«
Tom kikkede kærligt på sin søn. »Jeg er så ked af, at jeg fik dig rodet ud i alt det her, Viller.«
»Det er lige meget nu, far.«
Tom sad og tænkte et øjeblik. »Viller, jeg lover dig, at lige så snart…«
Viller afbrød sin far. »Du skal ikke love mere, end du kan holde. Hvis du bare holder det, du lover, så er jeg tilfreds.«
Tom så flovt på sin søn. »Okay, Viller. Det husker jeg fremover.«
Viller sendte sin far et kæmpe smil, men blev pludselig alvorlig. »Skal du så i fængsel?«
De to svenske betjente fulgte diskret med ud ad øjenkrogen.
Tom kikkede vemodigt ud ad bilruden. »Ja, Viller, det skal jeg. Men ikke så længe. Men når jeg har taget min straf, er jeg en fri mand, og vi kan gøre lige, hvad vi har lyst til. Og jeg kan tage med til alle dine cross-stævner.«
»Far! Lov nu ikke mere, end du kan holde. Hvis du bare tager med til nogle af dem, er jeg glad.«
»Nå ja. Jeg havde lige glemt det. Jeg mente også kun nogle af dem.«
Viller grinte. Så kravlede han ind i sin fars armhule. De to betjente sendte Tom og Viller et smil.
Med Øresundsbroen i baggrunden standsede den svenske patruljevogn op på en øde parkeringsplads.
En dansk patruljevogn kom kørende fra den anden side og standsede op. Villers mor Sus sprang ud og løb sin søn i møde »Viller. Viller, min

Kapitel 13
Tom skal i spjældet
Tom og Viller sad på bagsædet af en svensk patruljevogn. Den kørte gennem den svenske natur. Foran sad to betjente.
Viller så på sin far. »Jeg tror ikke, nogen vil tro på den her historie, far. Ikke engang mine klassekammerater.«
Tom kikkede kærligt på sin søn. »Jeg er så ked af, at jeg fik dig rodet ud i alt det her, Viller.«
»Det er lige meget nu, far.«
Tom sad og tænkte et øjeblik. »Viller, jeg lover dig, at lige så snart…«
Viller afbrød sin far. »Du skal ikke love mere, end du kan holde. Hvis du bare holder det, du lover, så er jeg tilfreds.«
Tom så flovt på sin søn. »Okay, Viller. Det husker jeg fremover.«
Viller sendte sin far et kæmpe smil, men blev pludselig alvorlig. »Skal du så i fængsel?«
De to svenske betjente fulgte diskret med ud ad øjenkrogen.
Tom kikkede vemodigt ud ad bilruden. »Ja, Viller, det skal jeg. Men ikke så længe. Men når jeg har taget min straf, er jeg en fri mand, og vi kan gøre lige, hvad vi har lyst til. Og jeg kan tage med til alle dine cross-stævner.«
»Far! Lov nu ikke mere, end du kan holde. Hvis du bare tager med til nogle af dem, er jeg glad.«
»Nå ja. Jeg havde lige glemt det. Jeg mente også kun nogle af dem.«
Viller grinte. Så kravlede han ind i sin fars armhule. De to betjente sendte Tom og Viller et smil.
Med Øresundsbroen i baggrunden standsede den svenske patruljevogn op på en øde parkeringsplads.
En dansk patruljevogn kom kørende fra den anden side og standsede op. Villers mor Sus sprang ud og løb sin søn i møde »Viller. Viller, min dreng.« Hun slog armene om sin søn og

Tom skal i spjældet
Tom og Viller sad på bagsædet af en svensk patruljevogn. Den kørte gennem den svenske natur. Foran sad to betjente.
Viller så på sin far. »Jeg tror ikke, nogen vil tro på den her historie, far. Ikke engang mine klassekammerater.«
Tom kikkede kærligt på sin søn. »Jeg er så ked af, at jeg fik dig rodet ud i alt det her, Viller.«
»Det er lige meget nu, far.«
Tom sad og tænkte et øjeblik. »Viller, jeg lover dig, at lige så snart…«
Viller afbrød sin far. »Du skal ikke love mere, end du kan holde. Hvis du bare holder det, du lover, så er jeg tilfreds.«
Tom så flovt på sin søn. »Okay, Viller. Det husker jeg fremover.«
Viller sendte sin far et kæmpe smil, men blev pludselig alvorlig. »Skal du så i fængsel?«
De to svenske betjente fulgte diskret med ud ad øjenkrogen.
Tom kikkede vemodigt ud ad bilruden. »Ja, Viller, det skal jeg. Men ikke så længe. Men når jeg har taget min straf, er jeg en fri mand, og vi kan gøre lige, hvad vi har lyst til. Og jeg kan tage med til alle dine cross-stævner.«
»Far! Lov nu ikke mere, end du kan holde. Hvis du bare tager med til nogle af dem, er jeg glad.«
»Nå ja. Jeg havde lige glemt det. Jeg mente også kun nogle af dem.«
Viller grinte. Så kravlede han ind i sin fars armhule. De to betjente sendte Tom og Viller et smil.
Med Øresundsbroen i baggrunden standsede den svenske patruljevogn op på en øde parkeringsplads.
En dansk patruljevogn kom kørende fra den anden side og standsede op. Villers mor Sus sprang ud og løb sin søn i møde »Viller. Viller, min dreng.« Hun slog armene om sin søn og