«Elleve måneder på havet og een i havn» er Knud Andersens erindringsværk om det år, han tilbragte på “Monsunen” i løbet af sin jordomrejse. Det er fortællingen om en rejse præget af både medgang og modgang og om kammeratskab, der for alvor blev sat på prøve under de særligt hårde tider, hvor blandt andet naturen viste tænder og adskillige gange satte sømændenes liv på spil. Men det er også fortællingen om at udvide horisonterne — både de kulturelle såvel som de menneskelige.
Knud Andersen (1890–1980) var en dansk forfatter med en særlig forkærlighed for havet og sejlads. Derfor var hans forfatterskab også præget af disse oplevelser. Mellem 1905–11 sejlede Andersen på langfart, i 1912 tog han styrmands— og skibsførereksamen, i 1914–16 var en elev på Københavns købmandsskole, og herefter brugte Andersen størstedelen af sit liv på og omkring havet i forbindelse med hans sejladser, arbejde og forfatterskab. Knud Andersen udgav både romaner og noveller, der alle havde det tilfælles, at de skildrede livet til søs og var præget af nærmest dokumentarisk realisme og storslået idealisme om menneskets tilværelse og vilkår.
