«Per havde aldrig før set nogen dø, og han var flere gange blevet vist ud af sygeværelset — men han kom stadig tilbage og smuttede ind, når døren gik.»
12-årige Per forstår godt, at hans far snart skal dø. Det ene hjerteanfald efter det andet har lammet ham mere og mere, og selvom han lader til at forstå alt, hvad man siger til ham, så har han selv mistet evnen til at tale eller bevæge sig. Det gør ondt at vide, at den kærlige far, som så tit har taget Per på skødet og snakket med ham om stort og småt, snart ikke er der længere.
Som om det ikke er slemt nok, at far bliver mere og mere syg, så er den læge, der kommer for at tilse ham, en gammel ven af Pers mor, og han lader til altid at have haft et lidt for godt øje til hende. Per holder med far og kan ikke lide lægen, og han frygter, hvad der vil ske mellem hans mor og lægen, når far er væk.
Fortællingen om Per udkom første gang i 1931 og er skrevet til børn fra 11 år og opefter.
Ellen Reumert (1866–1934), dansk forfatter og søster til Johannes og Hans Kaarsberg, voksede op i Skelby, men flyttede til København med sin familie efter farens død. Her kom hun ind på Musikkonservatoriet og underviste efterfølgende selv i musik. Efter hun blev gift, viede hun efterhånden mere af sin tid til at skrive, hvilket resulterede i et omfattende forfatterskab. Tilskyndet af Sophus Schandorph debuterede hun med “Novelletter” i 1892 under pseudonymet Knud Hagen og udgav fra da af over fyrre værker i eget navn, heriblandt større og mindre fortællinger, forskellige skuespil og børnebøger.
